Besøg www.frdk.dk
|
Netop nu ! |
|
|
|
|
Besøg www.frdk.dk |
Denne side indeholder "Netop nu" for 2011
Se tidligere år: 1997, 1998 og 1999 2000, 2001 og 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
___________________________________________________________________________________________________________________________________________
Forår!
Vinteren har været hård ved hvede sået efter vårbyg. Vinterrapsen var totalt udvintret.
4. marts 2011: hvedemark eller stubmark? Svært at se! Hvede efter vårbyg er hårdt ramt af vinterens barfrost. Sådan så hvede efter vårbyg ud i november. 4. marts: rødderne er gode, men ikke meget plantemasse over jorden. Sådan så det ud den 14.april. 3. april: lidt bedre. Sået efter vårbyg i forgrunden med minimal jordbearbejdning og direkte sået efter hestebønner i baggrunden 14.4: imponerende lange rødder på nogle planter
Den 15. og 19. juni
|
|
Kun ganske få lus i vårbyggen. Kan de naturlige fjender klare problemet? De sidste 4 ud af 5 år har jeg ikke brugt lusemidler i hvede eller vårbyg. Reduceret jordbearbejdning fremmer forekomsten at rovbiller og edderkopper. |
Indtil videre ingen luseforekomst i hestebønnerne. De første bælge er allerede afsat.
|
15. juni - "Miraklet i mark 5"
| 15. juni - ikke en super mark, men alligevel en imponerende kompensationsevne | ||
|
|
 |
`
|
Den 27.juni 2011
"Miraklet i mark 5" ved den sidste sprøjtning. Der er forbavsende nok en del spildplanter af vårbyg! Det er simpelthen kerner, som har ligget isoleret og først er fremspiret i foråret. Højest usædvanligt men en del af forklaringen er de enorme mængder aks og kerner der blev mistet på grund af nedknækning sidste sommer. Her er der allerede 12 meter bræmmer langs vores bæk. Det er super for vildtet og så er det rigtig fint at vende på. Selvom jeg har cirka 1,2 ha og kunne legende let søge om at få 3500 kg N ekstra, så undlader jeg fordi det kræver 20% mere efterafgrøder. I forvejen havner jeg nok på 40% efterafgrøder af hele arealet, så hvad er problemet? Det er ganske simpelt de vanvittige bureaukratiske regler, der kun anerkender sennep eller olieræddike som efterafgrøder, der er årsagen. Jeg vil gerne selv have lov at bestemme, hvilke arter jeg vil dyrke som efterafgrøder. Så det er en komplet idiotisk situation: jeg skulle have 30% med "kedelige" efterafgrøder for at få kvælstoftillægget men fordi jeg har 40% med langt mere biologisk mangfoldige efterafgrøder, så kan jeg ikke få tillægget....... Boede jeg i Tyskland så fik jeg ydermere et 6 cifret beløb for at gøre således både i form af tillæg for ikke at jordbearbejde i efteråret og for at have efterafgrøder...... Ikke fordi jeg mener vi skal have tilsvarende miljøpræmier, men blot for at fortælle, hvor stor forskel der er i EU landene og konkurrenceforholdene. Jeg har droppet at bekæmpe lus i vårbyggen. Der skal ledes efter lus i øjeblikket, og det ligner situationen i de foregående år, hvor de naturlige fjender tilsyneladende klarer problemet. Nu kommer der mere varme og så kan det naturligvis eskalere, men jeg krydser fingre....
|
Den 12.juli 2011 - inden regnvejret den 14. juli |
||
 |
 |
Se 180 graders optagelse her: http://photosynth.net/edit.aspx?cid=ed265851-42bc-46be-849b-54a680fb558d&wa=wsignin1.0
|
| Nu modner det. Kernefyldningen er i gang og kuløren aftager i hveden. | Oakley direkte sået efter vinterraps. | |
| Her ses Oakley hvede sået direkte efter hestebønner. Det er 2. år uden nogen form for jordbearbejdning. | Der er meget almindeligt tokimbladet ukrudt i bunden af hveden i år. Det skyldes formentlig det meget tørre forår, hvor der stort set ikke kunne ses ukrudt. Sprøjtningen blev gennemfør, men senere kom regnen og dermed fremspiringen af nyt ukrudt. | |
|
|
Den 20.juli 2011
|
|
 |
|
|
|
Der er dannet rigtig mange bælge på planterne og især humlebierne har summet i enorme mængder i blomstringstiden. Nu håber jeg bare, at vi ikke skal have storm, som kan knække planterne i utide som det skete sidste år. |
Men også de almindelige bier fandt i stort tal vej til hestebønnerne i blomstringsperioden.
|
Den 29.juli 2011
|
Her har jeg sået en efterafgrødeblanding i starten af juni. Det er et område der var meget vådt i foråret, hvor der skulle være vårbyg.
|
|
Her har jeg sået en efterafgrødeblanding i starten af juni. Det er et område der var meget vådt i foråret, hvor der skulle være vårbyg.
|
|
Her har jeg sået en efterafgrødeblanding i starten af juni. Det er et område der var meget vådt i foråret, hvor der skulle være vårbyg.
|
|
Her har jeg sået en efterafgrødeblanding i starten af juni. Det er et område der var meget vådt i foråret, hvor der skulle være vårbyg.
|
|
Blandingen indeholder boghvede, olieræddike, vikke, inkarnatkløver og honningurt. Inkarnatkløveren kan ikke klare sig i konkurrencen. Det samme gælder ukrudtet, som ikke får meget lys. Foto fra den 15.juli:
|
Den 4. august 2011
|
Så høstes der no-till brødhvede den 3.8.2011 Dagen før fik vi 40 mm kraftig regn. 3 km øst for mig landede der kun 1 mm! De kunne høste dagen efter med lav vandprocent. Vi kørte på anden dagen med 22% vand til start.
|
|
Kerneudviklingen har været pæn, og rumvægten er meget høj. Det bliver spændende at få undersøgt proteinprocenten. |
|
Færdig efter 46 ha på en god dag på tre forskellige marker og en flytning på 3 km.
|
Den 12.august 2011
|
Her er et 6 meters redskab, som ikke kræver 100 hk/meter foran! Tværtimod så er 175 hk er nok til at køre 15-20 km/t med denne halmstrigle jeg har importeret fra England. Den skal løse tre opgaver: 1) Få spildkorn og ukrudt til at spire 2) Fordele halmen så der ikke er nogle bunker til at forstyrre såning/fremspiring 3) Dræbe/forstyrre eventuelle agersnegle og fritlægge deres æg så de ædes eller udtørrer.
|
|
Og sådan så det ud ganske kort efter den 30.juli:
|
|
Nu har vi ikke kunnet høste i en uge! Det er efterhånden ved at blive en kedelige tradition for høsten i Danmark, at vi skal slås med store regnmængder ogalvorlige forsinkelser. Jeg er næsten halvvejs. Vårbyggen har jeg slet ikke fået startet på endnu. Den var først moden i sidste weekend, men nu er den allerede i alvorlig fare for at knække ned. Det vil være frustrerende, hvsi jeg igen i år skal se aksene ligge på jorden i stort antal. Især fordi der bliver rift om maltbyg i år fordi høsten og kvaliteten i store dele af Frankrig har slået fejl.
Her sås en af de nye Terra Gold frivillige efterafgrødeblandinger fra www.shopfrdk.dk
|
Den 7. september 2011
|
Nu har vi ikke kunnet høste i en uge! Det er efterhånden ved at blive en kedelige tradition for høsten i Danmark, at vi skal slås med store regnmængder ogalvorlige forsinkelser. Jeg er næsten halvvejs. Vårbyggen har jeg slet ikke fået startet på endnu. Den var først moden i sidste weekend, men nu er den allerede i alvorlig fare for at knække ned. Det vil være frustrerende, hvsi jeg igen i år skal se aksene ligge på jorden i stort antal. Især fordi der bliver rift om maltbyg i år fordi høsten og kvaliteten i store dele af Frankrig har slået fejl.
Her sås en af de nye Terra Gold frivillige efterafgrødeblandinger fra www.shopfrdk.dk
|
|
Stort set færdige med at høste. Det betyder, at jeg har 34 ha hestebønner tilbage, som først nu er ved at være modne. Derofr vil det være rart med lidt "indian summer" snart! Men indtil videre står regnen stadig ned i stænger hver dag! 68 ha vinterraps er sået. De 41 ha er spiret flot og har ingen problemer, men 27 ha sået efter hvede er hårdt ramt af snegleangreb. Den måtte sås om, og bliver igen plaget af snegle. Der kan næsten ikke findes snegle, og der har været tilført Ferramol, men hver gang er der kommet regn i massevis, som har opløst de små piller og dermed ødelagt virkningen. Resten sået efter vårbyg har slet ingen problemer. Endda på trods af der kunne ses snegle kravle rundt i bygafgrøden ved skridning! Skyldes det naturlige fjender såsom rovbiller?
Direkte såning (uden hairpinning) placerer derimod frøene i ren jord under halmen, og det giver et helt andet udgangspunkt. Planterne gror igennem halm uden problemer.
Her er det Terra Gold blanding af fem forskellige arter sået direkte i hvedestub. Foto fra 29.8. Det ser ud til at denne efterafgrøde kan blive veludviklet i løbet af efteråret.
De store regnorme er aktive helt oppe i overfladen straks efter såning. Deres gange og aktivitet er ikke forstyrret af jordbearbejdning, og derfor bliver deres betingelser helt optimale. Når halmen nu forbliver i overfladen, så er det også en fordel, fordi det er således at den bedst omsættes af regnormene ved nedtrækning i gangene. |
 |
___________________________________________________________________________________________________________________________________________
|
Her bliver efterafgrøden sået den 7. august.  |
23. oktober 2011. Efterafgrøder, Vinterraps og hvede
Olieræddike 23.10.2011
Vinterraps, 23.10.2011, direkte sået efter vårbyg.
Hvede efter hestebønner, direkte sået med 1½" GEN såskær på 25cm rækkeafstand.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________
|
Her bliver efterafgrøden sået den 7. august. |
29. december 2011. Så er 2011 ved at være afsluttet - stadig mildt vejr for afgrøderne
Teorien holder! Halmstriglen kan reelt bekæmpe snegle. På billedet til venste ses hvedeplanter i direkte sået hvede efter hestebønner. Arealet er urørt efter mejetærskeren. Planterne til højre er fra et område, hvor der er kørt en enkelt gang med halmstriglen inden såning. Her er der kun ganske få gnav på planterne. Striglen har trukket æg og snegle frem i lyset og dræbt nogle af sneglene som blev ramt. Snegleæg kan ikke tåle solens utraviolette lys og går derfor til grunde når de blottes.
Her ses en meget tydelig forskel på striglet og ikke-striglet.
Marken til venstre er sået nogle dage senere, end marken på billedet til højre, men det forklarer ikke hele forskellen.
Masser af nedbør i den seneste tid stiller igen krav til dræn og vandløbenes afledningsevne. Her ses Tuel å, som afvander store områder til Susåen.
Undersøgelse af kulstofindhold i jorden ved mange års pløjefri dyrkning
I starten af december 2011 rykkede Bente Andersen og undertegnede ud for at tage jordprøver på tre forskellige lokaliteter på Sjælland.
Vi lagde vægt på at der skulle sammenlignes med et nabolandbrug der pløjede og med meget kort afstand for at eliminere bonitetsmæssige forskelle mest muligt. Det var i praksis et skel eller en vej der adskilte de to prøvesteder.
Vi udtog cylindriske prøver i 0-25 cm og 25-50 cm dybde. Kernerne bliver rumvægtsberegnet og analyseret for kulstof og de almindelige næringsstoffer samt for tekstur. I alt har vi udtaget 60 boreprøver som er sendt til analyse.
Det bliver spændende at se resultaterne fra laboratoriet.
 |
På den første kørsel klaredes 46 ha på 6 timer!
Sidste års erfaringer fik mig til at konkludere, at raps skal sås på ren jord og ikke midt i et halmkaos. Forstået på den måde, at hvis der er harvet, så bliver nogle frø placeret lige i en zone, hvor der sker en immobilisering af kvælstof og dannes nedbrydningsprodukter fra det snittede halm. Det hæmmer eller kan endda helt ødelægge fremspiringen af de nye sarte rapsplanter.
