netopnu

Det betød samtidig ekstraordinær megen travlhed, da der ikke var nogen regnvejrs pauser til at få ryddet op og gøre klar til en ny opgave, og høsten forløb uden afbrydelse fra afgrøde til afgrøde: frøgræs, vinterbyg, vinterraps, ærter, rug, hvede og vårbyg . Normalt kan der være en pause indtil næste afgrøde er moden, men ikke i år.

Udbytterne har svinget fra egn til egn , ja endda fra gård til gård. En artikel i et fagblad beskrev hvedeudbytterne fra 60-112 Hkg/ha ! Men det kan allerede nu konstateres at træerne gror altså ikke ind i himlen - der kan ikke være rekordhøst hvert år, som pressen ellers postulerer hvert år i juli !

Se mere om de enkelte afgrøder længere ned i teksten.

Nedbørsmængder:

	April	Maj	Juni	Juli	August	September
Millimeter nedbør	15	53	42	62	28	18

Frøgræs

18.7: I denne weekend påbegyndes høst af rødsvingel på roden, og umiddelbart herefter kan der fortsættes i skårlagt engrapgræs. Sol og lav relativ luftfugtighed tegner godt for høst af frøgræsset.

1.8: Er nu færdig med høst af rødsvingel og engrapgræs. Rødsvingel er ikke leveret og vejet endnu, men udbyttet ser tilfredsstillende ud.

Engrapgræsset derimod, er en stor skuffelse. Marken som er en 1.års mark, var meget svag efter udlæg i ærter i sommeren '96, og kom ikke rigtigt i gang i efteråret. Den burde, set i bakspejlet, have været ompløjet.

Imidlertid har jeg hørt flere meldinger om lave udbytter i engrapgræs i år.

Vinterbyg

18.7 :Vinterbyggen kan vurderes til at være høstmoden om ca. 10 dage . Den ser rimelig ud, men jeg forventer ikke noget ekstraordinært udbytte. Den var meget hæmmet af problemer med omsætningen af snittet hvedehalm fra forfrugten. Det har jeg stigende problemer med i de tørre efterår. På en jordtype som er helt uden tilførsel af husdyrgødning, er der intet organisk kvælstof tilbage i jorden, og derfor fikseres utrolige mænger kvælstof i efteråret, når nedmuldet halm skal omsættes.

Det påvirker den efterfølgende afgrøde sået i efteråret, og også her i foråret kunne vinterbyggen næsten betegnes som udvintret i emte- striberne.

2.8: Vinterbyggen er reelt moden nu, og jeg vil påbegynde høst ved først givne lejlighed, hvor vejrudsigt og vandprocent går op i en højere enhed. Der loves rimeligt godt vejr i den kommende uge.

5.8: Færdig med vinterbyg i mere end en forstand ! Uden at have en præcis vejning endnu, ser det ud til at blive et udbytte i niveauet 60-62 hkg ! Alt for lidt !

Den hårde vinter, de tidligere nævnte problemer med kvælstofbinding fra forfrugt halm og et meget koldt forår, hvor byggen først kom godt over vinteren, for senere st møde skiftende forst og tø vejr, gjorde at marken kom til at se ringere og ringere ud.

Marken kom senere i maj/juni til at se bedre ud, men kerneudbyttet kunne ikke følge med ! Derfor er det nu SLUT med at dyrke vinterbyg her - klimaet er FOR hårdt om vinteren, og vi har meget kolde forår, hvor der er stor forskel blot fra 15 km fra Slagelse og hertil - det betyder at afgrøden er for usikker her.

Bemærk Landskontoret for Planteavls foreløbige forsøgsresultater (flot at de er så hurtige !). De svinger utroligt meget fra 80 Hkg til under 60 Hkg. Se bla. at min sort , Hanna, også ligger lavt i forsøgene:

Forsøgsserie-vinterbyg

Vinterraps

18.7: Vinterrapsen skal høstes på roden. Den har endnu ikke nået det stadie, hvor man ville skårlægge den endnu, og da den minimum skal vente den tilsvarende tid på roden, som den skulle ligge på skår, så vil der formentlig gå 2-3 uger endnu. Det er meget afhængigt af solintensiteten.

Vinterrapsen ser særdeles positiv ud. Det potentielle høstudbytte har efter min mening ikke været bedre nogensinde her. Graden af skadedyrs angreb har været meget ringe, og været til at kontrollere. Desuden har forekomsten af knoldbægersvamp og skulpesvamp været hæmmet af det tørre klima. At afgrøden blev sået rettidigt omkring 20.august sidste år (forøvrigt i knastør jord !) og siden fik en tilfredsstillende udvikling i efteråret har yderligere været en god forudsætning.

6.8 Påbegyndte i går høst af vinterraps direkte på roden. Vandprocenten er omkring 9%. Vanskelig at høste pga. uensartet højde i marken. Visse områder står helt op, medens andre ligger ned med kun 20cm luft under.

Udbyttet ser særdeles tilfredsstillende ud. Prisudsigterne pt. ser tilsvarende lave ud !

12.8: Er endelig færdig med at høste vinterraps. Den voldte store problemer, da det meget uensartede leje samt meget tørre planter og lav vandprocent på 7-8% gjorde, at de ikke kunne komme ind i maskinen midt på dagen ! Paradoksalt nok var det for tørt.

Derfor var løsningen at høste raps om aftenen fra 21/22 tiden og køre til 3-4 tiden om natten, hvor der så efterhånden var kommet for meget dug. Raps på roden i år kan sammenlignes med spaghetti: når de er taget ud af posen er de sprøde og knækker let, men når de er våde så kan de bøjes ! Om natten kunne indførings riglen benyttes uden at forårsage spild af frø, og skulperne og stængler blev mere bløde.

Men kapaciteten var lav, og jeg har fortrudt at jeg ikke skårlagde i år - men hvad, nu er det overstået. Udbytte niveauet ligger fra 34-40 Hkg pr. ha, hvilket er tilfredstillende.

Vinterhvede til høst 1997

18.7: Vinterhveden efter god forfrugt (ærter og vinterraps), ser endnu meget frisk og grøn ud, mens 2.års hveden (lynx) ser ringere ud, med begyndende tørkepletter. Denne hvedesort dyrker jeg på 3. år, og den har endnu ikke levet op til mine forventinger. Det bliver sidste chance i år ! Sorten egner sig ikke til det meget kolde klime her.

I foråret 1996 og her i 1997, kunne afgrøden absolut ikke klare det omskiftelige vejr særligt godt. Ritmo hvede klarer skærene langt bedre, og begynder væksten tidligere. Lynx hveden ser ganske gul og utrivelig ud langt ind i slutningen af april.

Udbyttemæssigt har den end ikke kunnet overhale tidligere års Hereward hvede, som er en lavtydende brødhvede. Besparelsen i resistens kan ikke opveje udbytte tabet, når jeg vurderer det økonomiske resultat.

1.8: Den seneste tids nedbør, har forhalet modningen kraftigt, og der vil endnu gå 14 dage før hveden er ved at være høstmoden, afhængigt af sol intensiteten.

25.8 Efter afslutning på hvedehøsten lørdag den 23.8 må det konstateres at bygernes passage udenom området her, har præget årets resultat.

Kun 9½ mm. regn fra 22.maj til 20.juni, og herefter et par dage med 15 & 17 mm sidst i juni inden endnu en periode frem til 24.juli med tre få byger på 3-4 mm. resulterer i et stort nedbørsunderskud. Det svage rodnet fra en hård vinter og et koldt og omskifteligt forår har helt sikkert forringet hvedens evne til at trække vend op fra de store dybder.

Det paradoksale var imidlertid, at hveden så ganske flot og fantastisk ud, med mange og store aks, men kernefyldningen var for ringe. Rumvægten haltede helt bagefter sidste års 800-820 kg/m3 - de ringeste marker var helt nede omkring 720 kg/m3 selvom det var tør hvede med 13% vand!

Udbytterne i Lynx hvede (2.års) ligger nede på 75 til 78 Hkg - hvilket samtidig markerer sortens sidste tilstedeværelse her efter 3 år med skuffende resultat. I 1996 gav selv Hereward brødehvede 4,5 Hkg mere end Lynx. Jeg har givet den mange chancer, da alle ellers har anbefalet sorten. Nu ser det endda ud til at dens resistens niveau også er forringet.

Ritmo hveden til fremavl er nu leveret, men vejesedler mangler. Udbyttet her er betydeligt bedre, og kerneudviklingen ligeså. Det skal dog også nævnes, at her var forfrugten ærter og raps.

Ærter

18.7: Ærterne tegner ganske flot. Efter at jeg har dyrket ærter hvert år siden 1984 hvor de aldrig har været ringere end maltbyg, ser det heller ikke ud til at skulle skuffe i år. Jeg vil umiddelbart vurdere udbytte potentialet til at ligge 10-15% over sidste års niveau.

1.8: Modningen af ærter går nu stærkt. De er sunket en del pga. den kraftige regn de sidste 10 dage, men holder stadig en højde, der gør dem nemme at høste. Ærterne har stadig grønne områder i markerne, men modningen accellererer altid til sidst, så jeg tror det drejer sig om ca. 10 dage fra nu.

12.8 Høst af ærter blev påbegyndt den 9.august. Med 42 ha. fremavlsærter kan jeg roligt sige, at jeg er lykkelig for det gode stabile vejr vi har i øjeblikket. At både vandprocent og udbytteniveau er tilfredstillende er så yderligere et plus. Arbejdet med høst af ærter har være forstyrret af høst og levering af vinterraps, men i morgen onsdag skulle det kunne nås at høste de sidste.

25.8 Ærterne ligger nu på plantørreri , og en rumfangs opmåling indikerer et udbytte niveau på 56-58 Hkg/ha (vægtfylde 920 kg/m3), hvilket jeg er særdeles tilfreds med.

Vinterraps til høst 1998

31.8.1997. Høstarbejdet var endnu ikke overstået da vinterrapsen skulle være sået, helst inden den 20.august. Derfor var det et problem at nå det hele, og den sidste raps blev sået den 25.8. Det er imidlertid efterårets forløb, som afgører rapsens udvikling, og selv en tidligt sået raps, kan hæmmes kraftigt af et koldt eller meget rørt efterår.

Imidlertid har den meget varme jord og regn lige efter såning bevirket at rapsen spirede frem på kun 5 dage ! Dette til trods for at frøene var sacrust bejdset, hvor de ligger inde i en skal, som først skal opløses af jordfugtighed.

Jeg har foretrukket en pløjning med jordpakker, efterfulgt af tromle de mest knoldede steder. Inden såning er treflan/Devrinol udbragt og nedharvet med en såbedsharve, og selve såningen er gennemført med rotorharve/såmaskine. Sortsvalget faldt igen på Capitol raps, og udsædsmængden var 4,5 Kg /ha.

Hvis der havde været jordfugtighed nok, ville N32 flydende gødning være udbragt inden såning. Den meget tørre jord, og den kendsgerning at en del af kvælstoffet i N32 er amid-N, og at der kan ske et lufttab når dette amid-N omdannes til ammonium, bevirkede at jeg ventede på nedbør inden udbringningen. Blot en lille smule jordfugt kan sikre imod tab af ammonium i form af ammoniak (NH3), idet 1 liter vand kan opløse 300 liter NH3 !

Nedbøren kom, og regnen torsdag/fredag bevirkede at N32 kunne udbringes her lørdag, hvor jorden lige netop kunne bære uden for at efterlade for dybe spor. Da rapsen var fremspiret, og brug af almindelig fladdyse kan svide de små kimplanter, benyttedes strålerør, som er et T-stykke der monteres i de almindelige triplet-holdere. Herved fordeles N32 i trykløse stråler med 12,5 cm afstand.

Mine erfaringer med vinterraps og den kendsgerning at al halm er snitttet og nedmuldet igennem 10 år betyder at rapsens succes afhænger af en starthjælp i form af N tilførsel lige efter såning. Her er ingen "gammel husdyrgødning " i jorden, som sikrer lidt N-min, og den store omsætning af halm i jorden binder store mængder kvælstof (omtalt andetsteds under vinterbyg på denne side). Normalt anbefales ca. 30N i efteråret til raps. Jeg har flyttet om på fordelingen af den totale kvælstof pulje til rapsen, så en større del tilføres i efteråret, og mindre om foråret. Da rapsens merudbytte kurve er ret flad om foråret, mener jeg at dette kan lade sig gøre. En svag og dårligt etableret vinterraps, kan ikke forbedres om foråret via N-tilførsel, men en kraftig og veletableret afgrøde kvitterer langt bedre for selv en lille mængde N om foråret.

08.09.97 Rapsen har nu fået de første løvblade, og fremspiringen har alle steder været god og ensartet. Spildkornsstriber ser ud til at blive minimale. Raps efter hvede har slet ingen spilkorn fremspiret (endnu).

Rajgræs til høst 1998

08.09.97 Umiddelbart efter såning af vinterraps såede jeg rajgræs i renbestand. Normalt skal frøgræsser udsås som udlæg i en anden afgrøde - eks vårbyg. Herefter høstes dækafgrøden, og først året herefter kan der høstes frø.

For rajgræs vedkommende kan det lade sig gøre at så frøet i ren bestand i august måned, og herefter at kunne høste frø allerede året efter.

Denne metode har jeg aldrig selv prøvet før, men da jeg har undladt dyrkning af vårbyg, og et udlæg i ærter kan give et alt for kraftigt udlæg med deraf følgende høstproblemer, så var denne løsning nærliggende.

Ligesom rapsen så har rajgræsset spiret utroligt hurtigt. Det er en fornøjelse at se, hvor hurtigt en spiring kan foregå, når både såbed, jordtemperatur og fugtighedsforhold er optimale.

Vinterhvede til høst 1998

15.09.97 Jeg startede såningen af vinterhvede den 10.9. I år er det særdeles let at lave et godt såbed.

Jeg foretrækker at have ganske kort afstand imellem plov og så-sæt (læs mere om såning her). De kraftige byger, som kan gøre det umuligt at så, kan medføre at såmaskinen må standse imens ploven stadig kan fortsætte. Lørdag kom der en kraftig byge med hagl, som efterlod store dynger af hagl og 5 cm. vand i plovfuren !

Jeg har igennem de seneste år haft stigende problemer med pløjning, når jorden var fugtig/meget fugtig. Jorden ville ikke slippe muldpladerne, og resulterede derfor i slæbning hvor stub og halmrester ikke blev vendt ordentlig ned. Det irriterede synet, men var også årsag til at såskærene kunne slæbe og stoppe, og at trykket måtte tages af skærene, så halmrester kunne slippe igennem.

Jeg var derfor nærmest tvunget til at gøre noget, da det sidste efterår var direkte umuligt at pløje visse marker da jorden blev fugtig i oktober. Alle furer lukkede fuldstændig - og en rensning gav kun luft til få meters kørsel !

Løsningen blev en plov med ristemuldplader. Det har fuldstændig elimineret problemet, og det er endnu ikke sket at jorden har pakket på muldpladerne. Disse typer muldplader er virkelig anbefalelsesværdige, da der ikke er nogen ulemper ved dem.

Problemet er forøget efter 11 år med halmnedmuldning af al halmen. Intet halm leveres til varme og intet bruges til husdyr. Det har aldrig givet store problemer med omsætningen, undtagen i tørre efterår - der kan man opleve at pløje halm op det følgende år. Det har klart forbedret jordstrukturen. Jorden kunne tidligere blive meget hård og knoldet om foråret, men det er nu afløst af en meget mere muldet jord.

Desuden er det en fordel, at jeg holder på næringstofferne. Fosfor og kalium føres tilbage til jorden, og giver en gødningsbesparelse. På et planteavlsbrug skal man virkelig passe på næringsstof balancen.

Selvom det overvejende er JB6 jord, og dermed ikke specielt leret, så kunne den tidligere blive særdeles vanskelig når den blev våd. I dag må man dog stadig bruge hammer og mejsel, for at banke rense pakvalsen, hvis man skal skifte afskraberskær. Men det generelle billede er blevet ændret.

Det har så medført andre problemer. Andetsteds på disse sider, er det beskrevet, hvorledes nedmuldet halm kan binde store mængder kvælstof om efteråret, så hvede eller vinterbyg er lige ved at visne.

Et særligt tydeligt eksempel sås i 1995, hvor en markbrand hos en nabo løb ind over en af mine marker med snittet hvedehalm. 2/3 af marken blev brændt helt sort. Der blev sået vinterbyg i efteråret, og da vinterbyggen var fremspiret, var der ingen tvivl hvor grænsen imellem disse to partier havde været !

Der hvor halmen var afbrændt var vinterbyggen betydeligt kraftigere og meget grønnere, imens vinterbyggen på den del hvor halmen ikke var brændt var gul i bladene . Det var så markant, at naboer og andre direkte kom og spurgte, hvad der var sket !

Halmafbrændingsforbudet i 80'erne har altså (som forventet dengang) medført problemer med pløjning og kraftig kvælstoffiksering i efteråret, men har også klart forbedret jordstrukturen og livet i jorden, samt holdt på nogle næringsstoffer. At Elsebeth Gerner Nielsen fra det Radikale Venstre i sin valgkamp, hvor hun bruger landbruget til at komme frem i medierne, fremhæver at nedmuldning af halm ikke reducerer efterårs udvaskning af kvælstof mener jeg er direkte usandt . (Hun mener også at kløver er med til at reducere udvaskningen af kvælstof og at 65% af Danmarks arealer skal tilsås med græs/kløver om vinteren ! Så skal det altså være slut med at dyrke andre vinterafgrøder ............)

22.9.1997 Såning af hvede er nu ved at være afsluttet -der er til et par dage tilbage. Den først såede hvede er nu fremspiret, og såbedet har overalt været særdeles tilfredsstillende.

Ukrudtssprøjtningen vil så følge efter relativt hurtigt, så snart sprøjtesporene kan ses. Jeg vil i år igen benytte den meget populære stomp sc+IPU løsning. Normalt benyttes 2 Stomp+1 IPU , men sidste år anvendte jeg en dosering på 1+1 med godt resultat.

I år vil jeg benytte 0,5 STOMP SC+ 1,0 IPU. Denne løsning har igennem mange forsøg vist forbavsende god effekt, og kun ringe reduktion i forhold til 2+1 løsningen. Jeg har fundet en forsøgsserie, hvor effekten på følgende ukrudtsarter ses herunder (tallene i parantes er 2+1 løsningen):

Vindaks 93 (94)

Enårig rapgræs 90 (95)

Fuglegræs 87 (96)

Kamille 86 (89)

Stedmoder 82 (89)

Tvetand 96 (86)

Ærenpris 100 (98)

3.10.1997 Såning af hvede var afsluttet den 25.september, og de første marker er nu grønne. Fremspiringen har været tilfredsstillende, selvom der har manglet nedbør. Jorden har trods alt indeholdt fugtighed ved pløjningen.

De første planer om at ukrudtssprøjte ved de første synglige spor har ikke kunnet gennemføres pga. tørken. Derfor afventer jeg nedbør og bedre fugtforhold.

Sidste år blev det pludselig meget vådt i oktober, og jeg havde svært ved at køre uden at lave alvorlige spor, da trailersprøjtens smalle hjul sank i jorden. Derfor har jeg nu anskaffet brede fælge og dæk, således at bæreevnen er forøget - men indtil nu har det ikke været nødvendigt.

Frøgræsset har fået flydende gødning i form af N32 de seneste dage, hvor meteorologerne har lovet nedbør. Det har bare ikke givet regn af betydning, men dog nok til at sikre fordeling og optagelse af N32.

9.10.1997 I øjeblikket vælter regnen ned.

De seneste dage har jeg fået udført ukrudtsbekæmpelsen i vinterhveden under relativt gode betingelser. Et par aftener med små mængder regn, gjorde at jorden om morgenen var fugtig, men stadig farbar uden at efterlade dybe spor. Det var således det jeg havde ventet på efter en lang periode med tørke.

På trods af tørken, har fremspiringen i alle hvedemarker været perfekt, endda selvom jeg har undladt tromling. Jeg har i efteråret set mange flere end tidligere tromle de nysåede hvede og vinterbyg marker. Sidste års erfaringer med manganmangel er sikkert en medvirkende faktor til denne tromling foruden selvfølgelig færre stenproblemer og en frygt for dårlig fremspiring pga. tørke

Jeg har undladt tromling pga. frygt for jord sammenslemning, hvis det pludselig sætter ind med store mængder nedbør. Manganproblemet vil jeg imødegå med 1-2 tilførsler af mangansulfat i dette efterår sammen med en tidlig indsats i foråret.

Vinterrapsen har haft en fantastisk tilvækst den seneste tid. Afgrødens udvikling er efter min mening meget passende, og jeg har opnået den ønskede konkurrenceevne overfor ukrudt ved at få startet rapsen tidligt med N32.

22.10.1997

Det ser ud til at effekten af ukrudt bekæmpelsen i hveden er svipset ! Måske har jeg reduceret doseringen FOR meget dette efterår.

Jeg kan på nuværende tidspunkt observere betydelige mængder spildraps på kimbladsstadiet og relativ meget andet ukrudt, især agerstedmoder.

Måske vil jordeffekten stadig kunne hæmme/bekæmpe dette ukrudt, men jeg tvivler.

Når jeg sammenligner i usprøjtede parceller, så HAR der været en effekt - og jeg hælder mest til den forklaring, at det første hold af ukrudt er blevet bekæmpet rimeligt effektivt, men dernæst har regnen og den lange periode med ret mildt vejr givet spirebetingelser for en nyfremspiring af 2.hold ukrudt. Samtidig har den meget lave dosering af Stomp og IPU ikke kunne bevare effekten imod dette ukrudt.

Det bliver spændende at følge udviklingen i den næste måned.

30.10.1997

I dag blev hveden med græsfrøudlæg ukrudtssprøjtet. Vejrforholdene var optimale: svag vind, sol, fugtig jord og planter, rimelige temperaturer., ukrudt på kimbladsstadium. Det var således værd at vente på de gode vejrforhold.

Ellers tilføres hveden mangansulfat dels for at medvirke til at sikre overvintringen bedst muligt, men også fordi jeg er belært af tidligere års problemer med manganmangel i hveden i foråret. Ofte kan mangan ikke udbringes fordi jorden ikke kan bære når det er et vådt forår, eller fordi der stadig er nattefrost langt ind i foråret !

I den forgangne vækstsæson havde jeg planlagt udbringning af mangan i oktober/november 1996, men megen nedbør gjorde det umuligt at køre. I foråret havde vi nattefrost til langt ind i april, og dermed blev manganmangel syptomerne værre og værre uden at jeg kunne gøre ret meget. Derfor er det en glæde, at det er muligt at køre i år samt at alle hvedemarker står så tilfredsstillende som jeg overhovedet kan forvente.

I år har jeg ikke de tidligere omtalte problemer med halmnedmuldning og de deraf følgende gule partier i markerne. Det kan muligvis være klimaet der er årsagen, men det afviger nu ikke så meget fra tidliger år mht. tørke i september. Jeg formoder det kan være en bedre pløjning pga. skift fra en plov med halmskræller til en model med store halmforplove, som virkelig lægger halmen ned i bunden af furen.

Alle konsulenter har hidtil sagt af ved halmnedmuldning skal halmen lægges imellem furerne, og må gerne stikke op. Det er også muligt at det giver en hurtig omsætning, men på kort sigt tror jeg at det samtidig giver større binding af kvælstof i jordoverpladen ,hvor de nye planter optager næring. Desuden har det lettere ved at lave et isolerende lag, som ødelægge kapillærvirkningen. Ved den dybe placering af halmen er jordlaget ovenover meget stort, og derfor bliver disse virkninger ikke så udtalte.

15.11.1997 Problem med spildfrø af rajgræs i nyudlæg af rødsvingel og engrapgræs.

I det nye rødsvingel- samt engrapgræsudlæg i ærter opdagede jeg hurtigt efter høst et alvorligt problem: spildfrø af rajgræs helt tilbage fra 1992 var fremspiret, og udgjorde et renheds og konkurrencemæssigt problem for det nye frø.

I 1992 var det ekstremt tørt, og den daværende rajgræsmark nødmodnede mange steder. Derved skete der et stort dryssespild inden hovedparten af marken var skårlægningsmoden. At marken så blev tilsået med vinterraps hurtigt efter høst, var ikke nogen god ide, da det ikke gav tid til at fremprovokere en spiring af disse frø - de blev i stedet nedpløjet. Det er disse frø der har været i stand til at bevare spireevnen i alle disse år.

Heldigvis kan man benytte midlet Gallant til bortsprøjtning i rødsvingel. Så selvom det er en meget dyr løsning (2 liter/ha) var der ingen anden udvej. Som ekstra gevinst får man heldigvis også effekt imod kvik og enårig rapgræs mm.

Sprøjtningen blev udført den 27.september i ideelt vejr. Imidlertid var virkningen længe om at vise sig, og først omkring november var der en begyndende effekt at se på rajgræsset. På nuværende tidspunkt er rajgræsset visnet helt ned.

I udlæget med engrapgræs var der desværre ingen mulig løsning, da Gallant ikke kan benyttes her - denne mark måtte opgives og i stedet tilsås med hvede. Det var beklageligt, da udlægget var tilfredstillende kraftigt. Teoretisk set kunne man tage chancen, og da rajgræs pga. forskel i frøstørrelse kan frarenses, så kunne det være en mulighed. Imidlertid kunne jeg forestille mig at rajgræsset ville dominere engrapgræsset for meget, med tab til følge, samt at renseomkostningerne ville blive kraftigt forøget.

Det viser at frømarker der skal omlægges til en efterfølgende afgrøde, bør ofres tid til mekanisk jordbearbejdning og omsætning. Det er ikke kun ved etablering af vinterhvede efter frøgræs, at der kan opstå problemer - de kan også først vise sig flere år efter ..........

27.11.1997 Vinterpløjning til ærter.

De eneste arealer der ikke er dækket af grønne marker her i øjeblikket er de arealer som er reserveret til ærter i foråret. Ærter har jeg dyrket hvert år siden 1984 og de har siden da aldrig været ringere dækningsbidrag mæssigt end vårbyg. I tørkeåret 1992, hvor ærtehøsten var meget ringe, havde tørken sat et tilsvarende ringe præg på vårbyggen, og derfor klarede ærterne sig med et DB der var ca. 1000 kroner bedre end vårbyg.

De tider, hvor man kunne hente en pæn merpris for god kvalitet af maltbyg er slut, i hverfald i øjeblikket. Der er høstet alt for store mængder, og i Europa fortrænger vinterbyg en stor del af dansk maltbyg fra markedet. Det kunne forudses allerede i foråret 1996, og derfor skulle jeg absolut ikke nyde noget af at dyrke vårbyg til høst 1997.

Derfor ved jeg allerede nu med sikkerhed at disse arealer er reserveret til såning af ærter i foråret, og min tidligere beslutning om helt at droppe vårbyg og vinterbyg i sædskiftet står stadig ved magt.

Pløjningen forløber utroligt nemt. Dels er jorden tilpas fugtig og skiftet til risteplov har gjort at områder der ikke tidligere kunne pløjes uden at det slæbte og så forfærdeligt ud, nu kan pløjes helt perfekt og med et lavt brændstofforbrug. (Jeg har tidligere skrevet om problemer med en mere klæbrig jord som følge af 10 års nedmuldning af al halm )

Montering af en Daubjerg turbolader har forbedret brændstoføkonomien på traktoren, og ristemuldpladerne på ploven har yderligere forbedret brændstof regnskabet, selvom der nu kan køres med helt op til 4x20" bredde. Så på trods af ca. 40% bredere pløjebredde og større kapacitet er dieselforbruget sænket !

22.12.1997 Jordprøver og gødningsplan

Nu er det tiden at planlægge næste års gødningsstategi og indkøb af gødning.

Som planteavler er fosfor en væsentlig bestanddel af gødningsplanen. Mange husdyrbrugere har så store jordbeholdninger af fosfor, så der nu er markedsført en ny gødningstype, som kun indeholder kvælstof og kalium. Den situation er langtfra velkendt her hos mig.

Så det kan være lidt af en rebus når man skal foretage en prioritering af tilførsel af fosfor og svovl sammen med gødningerne, tilrettelægge en fornuftigt strategi mht. antal kørsler samt endelig at holde sig indenfor lovens krav mht. kvælstoftilførsel.

Den plan man udarbejder nu, skal nødvendigvis justeres i løbet af foråret 1998 når de enkelte landsdeles kvælstofprognoser foreligger. Disse prognoser korrigerer for vinterens forløb, om det var en våd og mild vinter eller en tør og frostpræget vinter.

På grund af travlhed i efteråret har jeg først fået udtaget jordprøver her i december ind imellem de øvrige gøremål. Jeg foretrækker selv at tage prøverne, da jeg så samtidig kan tage ekstra prøver i de pletter, hvor jeg har mistanke om eventuelle mangler og samtidig kan gøre det billigere. Resultaterne bliver bagefter lagt ind i det digitale markkort og markprogram.

21.01.1998 Bliver det hård vinter ?

I øjeblikket er det en stille tid i planteavlen. Imidlertid har jeg stadig mange sten liggende på markerne, som jeg ikke har nået at få samlet tidligere, og frosten som kommer nu, gør det muligt at køre uden at lave skader på afgrøderne.

Men uvilkårligt frygter man en hård omgang barfrost uden en lunt dække af sne. Afgrøderne har indtil nu stået utroligt grønne og friske. Men et hårdt omslag til frost kan måske give skader. I foråret 1996 gav en længere priode i februar og marts med hård østenvind og 10-15 graders frost kraftige svidninger af vinterafgrøderne, og mange af dem kom aldrig rigtigt over det igen.

Imidlertid er planternes rodnet veludviklet og i orden på nuværende tidspunkt. Det vellykkede tablering i efteråret og det midle vintervejr hidtil, har sikret dette. Dårligt rodnet svækker planternes muligheder for at genetablere en bladmasse, som er frostskadet.

08.03.1998 At tromle eller ikke tromle vinterafgrøderne i efteråret.

I efteråret 1997 lagde jeg mærke til at utroligt mange tromlede dees hvede og vinterbyg marker efter såningen. Det fine vejr og den tørre jord appelerede til det. Det var nemmt at trykke stenene ned, og det kunne også sikre fremspiringen i et tørt eller lidt dårligt såbed.

Jeg har efterhånden helt droppet tromling om efteråret, fordi jeg er bange for at få findelt jordoverfladen for meget, og derved forøge risikoen for at markerne kan slemme meget sammen i en vinter med megen nedbør.

Forskellen observerede jeg her i februar måned, hvor der blev omslag i vejret, og sneen smeltede på markerne.

På dette tidspunkt er markerne udsatte, hvis det skifter til frost netop når rødderne står i smeltevand i den øverste del af jordoverfladen. En frysning om natten efterfulgt af varme om dagen med optøning, kan sprænge cellerne i rødderne, og derved skade planterne kraftigt.

Jeg havde en enkelt mark med udlæg, som jeg pga. udlægget tromlede i september. Der var meget tydeligt, hvorledes vandet stod og soppede i overfladen, og ikke trængte nær så hurtigt ned, som i de marker der ikke var tromlet. Nu blev det heldigvis ikke hård frost igen på dette tidspunkt, men risikoen er til stede.

På billederne fra to marker taget sammen dag, ses tydeligt forskellen. Den øverste er tromlet, og sne, is og vand står og skinner i overfladen, hvorimod den anden mark er helt fri for dette. Billedet var det samme på alle de andre utromlede marker.

Klik på billedet for at se en forstørrelse

27.3.1998 Forårsarbejdet er i gang.

I det meste af landet hersker der nu aktivitet i markerne.

Jeg har den sidste uges tid haft travlt med udbringning af startgødning til hvede og vinterraps og at gødske frøgræsset. Frøgræsset får hele kvælstofmængden tilført første gang, hvorimod hveden tildeles kvælstof ad flere gange.

Alle hvede marker er tildelt 250 kg 8-11-20 med svovl. Det forsyner hveden med lidt kvælstof til at starte væksten, og hele sæsonens behov for fosfor og kalium. Desuden tilføres der en del af den mængde svovl som jeg vil give hveden. I nærmeste fremtid tilføres hveden flydende N32 gødning, og senere sidst i april tilføres sidste del af kvælstofmængden i form af N25 til fremavlshvede. Brødhveden skal yderligere forsynes med proteingødskning via flydende N32 omkring skridning for at sikre tilstrækkeligt proteinindhold - ellers kan det ikke benyttes til bage formål.

Svovl er blevet et vigtigt næringsstof efter at kraftværkerne ikke længere forurener så meget. Herved mangler der et nedfald på markerne på ca. 10-20 kg svovl pr. år !

Frømarkerne er tilført N25 med 4% svovl, og jeg har desuden tilført 200 kg 8-11-20 for at sikre en fosfor og kalium vedligeholdelses gødning. Herved er frøgræsset også tilført en sikker svovlmængde. Der er endnu ikke lavet (iflg. mit kendskab) forsøg med svovl til frøgræs, men når andre afgrøder har et behov , hvorfor skulle frøgræs så ikke have et behov. Svovl er uden negative miljøpåvirkninger.

Såning af ærter og udlæg forventes påbegyndt de nærmeste dage. I dag, fredag, har jorden været præget af nattens regn.

20.4.1998 Foråret er kommet.

Nu ser det endelig ud til at der kommer varme og forår. Afgrøderne har ikke været grovillige på det seneste. Vinterrapsen har som den eneste afgrøde udviklet sig utroligt meget , og står nu i knop.

Ærterne blev sået omkring 1.april lige inden det blev vinter igen med regn og sne. Det kolde vejr siden da, har forsinket fremspiringen, og først netop nu ses de første planter bryde igenne jordskorpen. Så snart ærterne kan ses i rækker, og dermed køresporene, så er det tid for den første splitsprøjtning til bekæmpelse af ukrudt.

Ellers er hveden med de sidste dages varmere vejr også kommet i gang. Jeg har i øjeblikket været i gang med at tilføre Mangansulfat for at modvirke mangelsymptomer. I den rette belysning kan der ses lysere pletter i de fleste hvedemarker, som kan pege i retning at manganmangel. Men manglende vækst i form af kulde kan også hindre optagelsen at næringsstoffer, og via gødningsvinduer kan jeg se, at de første 20 kg N fra 1.tildeling ikke er spist op endnu - der er således ingen forskel til de partier som har fået 2. tildeling af N. Men nu med kraftig vækst vil der ske en kraftig optagelse af kvælstof.

Der skal sprøjtes imod burresnerre i hvedemarkerne på udsatte steder. Yderkanterne omkring markerne er oftes nok at behandle, men denne vanskelige ukrudtsart breder sig mere og mere.

Heldigvis har min ukrudtsbekæmpelse fra efteråret virket fint. Jeg var ellers tvivlende på et tidspunkt, fordi virkningen lod vente på sig, og fordi jeg havde reduceret dosering lige vel meget - men det lykkedes ( 1 l Tolkan + 0,5 l Stomp). Der er kun en enkelt mark, som har en stor forekomst af kamiller, og som derfor kræver en ekstra indsats. Effekten imod agerstedmoder har som ventet ikke været optimal, men denne ukrudtsart er ikke særlig alvorlig, så længe antal/m2 er lavt.

Desuden kører jeg i øjeblikket flydende N32 ud på de marker, som endnu ikke har fået 2.tildeling af kvælstof. Jorden er fugtig, og det sikrer en god og hurtig effekt af N32.

28.4.1998 Varmen giver vækst !

Den sidste tid med varme har virkelig sat gang i væksten i alle afgrøder. Isæer vinterrapsen vokser med eksplosiv hast. Selvom man har dyrket denne afgrøde i mange år, så kan jeg stadig blive overrasket og imponeret over det vækstpotentiale denne afgrøde besidder.

Jeg har fået bekæmpet ukrudt i kanter af hvedemarker, hvor ukrudtsarten burresnerre forsøger at invadere markerne. Alle kender denne ukrudtsart, når dens irriterrende frø sidder fast i uldsokkerne om sommeren, og må pilles af med håndkraft. Den kan koste utroligt meget rent udbyttemæssigt, men også vanskeliggøre høstarbejdet i mange afgrøder.

Men ellers er de regelmæssige byger med til at sætte stopper for færdslen i markerne. Nu hober en masse arbejde sig op, men heldigvis loves der varmt og tørt vejr omkring månedsskifte.

Ærterne er efter meget lang betænkningstid endelig fremme, og står nu regelmæssigt i rækkerne. Frygten for spireproblemer har vist sig at være ubegrundede, bortset fra visse steder med meget transport ved såning.

Udlæg af engrapgræs, rødsvingel og strandsvingel står også tilfredsstillende. Engrapgræsset spirer hurtigt frem pga. fugten, og får således en meget bedre start end i tidligere år. Det er ikke normalt, at engrapgræs udlægget er fremspiret samtidig med ærterne. Det giver et godt udgangspunkt for en god etablering.

11.5.1998 Optimale vækstforhold.

Rigeligt med vand og masser af varme. Betingelser, som giver optimale vækstforhold for alle afgrøder i øjeblikket.

Hveden har passeret stadie 32 omkring 1.maj, og har nu godt fat i kvælstoffet og vokser hurtigt. Nogle af markerne nåede (som omtalt ovenfor) dog lige at blive lidt for lyse pga. manglende kvælstof. Jeg havde valgt at starte hveden med gødningen 8-11-20, for herefter at tilføre flydende N32 og til sidst N25 m.svovl.

Ved denne strategi er der en risiko for at hveden kan nå at forbruge de første 20 kg N inden det næste tilføres. Jeg fik problemer med at færdes i markerne pga. regnen da 2. tildeling skulle ud, og derfor gik der lidt for lang tid. Men det var også meget tydeligt at se, hvor hurtigt at flydende N32 optages - der var hurtigt en tydelig farveafgrænsning til det der ikke havde fået.

Kort tid efter fik hveden tilført N25 m.svovl, således at i øjeblikket er den færdiggødsket på nær brødhveden, som skal tilføres N32 for at sikre protein indholdet efter skridning.

Vinterbyg har altid voldt store problemer i Tyskland pga. spildkornsproblemer. Jeg har ikke tidligere haft alvorlige problemer - men det har jeg nu !! Desværre må jeg erkende, at en mark der skulle være til fremavl, er ødelagt af vinterbyg , og det endda selvom den er sået efter vinterraps ! Planterne stammer fra spildkorn efter vinterbyg høsten i 1996- Her har vi været for hurtige til at så vinterraps, så vinterbyg spildkernerne har ikke nået at spire og blive ødelagt, men er blevet pløjet ned. Og utroligt nok har de bevaret spireevnen ..... Så det hedder foderhvede nu ....

Vinterrapsen er nu ved at være i fuld blomst, og der er ikke skulpesnudebiller af betydning endnu. Overvejelserne går på om der skal gøres en indsats imod knoldbægersvamp - varslinger følges på PL@NTEINFO

Ærterne er netop sprøjtet 2.gang imod ukrudt. På trods af et år med mange partier ærter med dårlig spireevne, har de spiret med 95%, svarende til 54 planter/m2 i gns. Jeg var dog lidt nervøs for om spireevnen kunne ryge med på 80-85% og dermed give for få planter, men det skete heldigvis ikke.

Frøgræsset har også gode betingelser, og rødsvingelen er i færd med at gennemskride.

21.5.1998 Knoldbægersvamp i Vinterraps.

Vintererraps kan angribes af svampesygdommen Knoldbægersvamp. Svampen har en livscyklus, hvor sklerotier (hvilelegemer) i jorden fremspirer ved de rette betingelser for fugt og temperatur. Ved fremspiringen danner de en lille paddehat, ca 5 mm i diameter, som senere modner og sender sine sporer ud i luften.

Når rapsen begynder afblomstringen, lander nogle af kronbladene i bladstilkene, og herfra kan svamen sende sine mycelier ind i rapsens stængel, hvor den afbryder væksten, og rapsen nødmodner og danner ingen frø. Samtidig danner svampen sit nye sklerotie inde i stængelsen, som senere falder til jorden, klar til næste års fremspiring. Hvilelegemerne kan overleve i indtil flere år i jorden.

Hvert år varsler Planteinfo om fremspiringen fra forskellige depoter udlagt rundt omkring i landet. Her placeres 50 sklerotier i jorden, og hver uge tælles antal fremspirede svampe. Det giver sammen med vejrforholdene et fingerpeg om angrebsgraden.

Det er imidlertid svært at vide hvor kraftigt et angreb bliver, da det lige så meget er vejret EFTER infektionen, som har stor betydning for svampens evne til af brede sig.

Raps i fuld blomst (klik for forstørrelse)

Hvis man skal gøre end indsats med sprøjten, så skal det være ved fuld blomst i rapsen, og samtidig kan man benytte lejligheden til at bekæmpe skulpesnudebillen som kan angribe skulperne i rapsen, og derved via dens æglægningshuller bane vej for skulpegalmyggens æglægning..

Jeg har haft svære overvejelser omkring at tage en beslutning, men jeg har undladt at sprøjte, ud fra følgende årsager:

Det har i blomstringsperioden været meget tørt, så de fleste kronblade lander på jorden, i stedet for at fanges af vanddråber og lande i bladstilkene.

Der har været ret begrænsede fremspiringer i de forskellige depoter, fra 15-50%.

Der skal være over 20-25% angrebne planter før indsatsen er rentabel, da rapsens naboplanter kan kompensere meget.

Rapsen er ekstrem høj visse steder, 190-200 cm., og en vis køreskade kan ikke undgås, selvom man monterer en glat presenning under traktor og sprøjte.

Der findes INGEN skulpesnudebiller - det har ikke lykkedes mig at finde een eneste i hele marken ! Så derfor mangler endnu et argument for at bevæge sig ind i marken med et køretøj.

DMI's langtidsprognoser spår en varm sommer - hvis det er rigtigt vil angrebene hæmmes ved tørke.

MEN: Hvis det sætter ind med med en lang regnperiode med høj luftfugtighed, så vil det her kunne læses at jeg har fortrudt !

Jeg måtte ud og bekæmpe glimmerbøsser i rapsens knopstadie den 29.april:

Glimmerbøsser i raps (klik for forstørrelse)

21.5.1998 Vinterhvede.

I øjeblikket er hveden her meget sund. I store dele af landet kan der i øjeblikket findes varierende angreb af meldug. I mine sorter, Efal og Rialto, har der kun været meget små forekomster af meldug.

Septoria kan findes næsten overalt på de nedre blade, og der skal passes på denne svamp, hvis vi kommer ind i en regnvejrsperiode, hvor dråber kan bringe smitten højere op i planten.

Jeg har tidligere beskyttet hveden imod disse sygdomme med lave doser Corbel/Tilt 250 ec, men skal snart til at overveje om en fornyet beskyttelse skal sættes ind, da det er over 14 dage siden for nogle markers vedkommende.

Hvedens udvikling i øjeblikket er særdeles tilfredsstillende.

21.5.1998 Rødsvingel, flydende gødning, udlæg

I øjeblikket er rødsvingelen næsten helt gennemskredet. Sorten hedder Weekend og er uden udløbere. Strandsvingel er netop ved at begynde skridning.

Udlæg af engrapgræs i Ærterne har i år fået en særdeles god start. Fremspiringen er ensartet, og planterne har fået et godt forspring i forhold til ærterne. Det er ret vigtigt, for i starten er der masser af luft og lys, men senere lukker ærterne ret kraftigt af for lyset.

Engrapgræs udlæg (klik for forstørrelse)

Flydende gødning har jeg brugt en del af i foråret. Den er meget hurtigt virkende, og et godt supplement i gødningsplanen. Det er ikke mere praktisk at bruge sprøjten frem for gødningssprederen, da jeg har langt højere kapacitet med Bredal sprederen. Mht. doseringsnøjagtighed, så er der ikke den store forskel, men problemer med spredebilledet pga. dårlig gødnng eller hældning har man ikke. imidlertid kræver det HELT jævne marker, for bommen kan da ellers svinge i det yderste led i fremadgående retning. Men det gælder jo i alle forhold at markerne bør være jævne, også når marksprøjten benyttes til almindelige sprøjtninger.

Jeg bruger en særlig dysetype, som kan klikkes på de eksisterende triplet holdere. Gødningen kommmer næsten helt trykløst ud af dysen:

Stråledyse (klik for forstørrelse)

7.6.1998 Afgrøderne nu.

Vinterhvede

Jeg mener ikke at jeg tidligere har oplevet så gode hvedemarker, som situationen er nu. Plantetal er optimalt over alt, og vi mangler ikke nedbør på nuværende tidspunkt som vi faktisk har gjort hvert år siden 1992 i juni.

Hveden er nu på stadium 56-57 i Efal hvede, og Rialto er en anelse længere fremme på stadium 58-59. Den begyndende skridning var omkring 1.juni, hvilket er 12-14 dage tidligere i forhold til sidste år.

Endvidere har jeg overhovedet ikke haft problemer med meldug i år, og på nuværende tidspunkt kan meldug slet ikke findes i nogle af sorterne. Derimod har der hele tiden været septoria i bunden af afgrøden, og den er under kontrol i øjeblikket og de vigtige 3 øverste blade er fri for angreb. Udsigten til at kunne holde akset effektivt beskyttet imod septoria med det nye stobilurin er også en glædelig nyhed i år.

Jeg har netop behandlet Efal hveden på stadie 52 med 0,37 l Amistar/ha + 0,15 l Folicur da det var 25 dage siden den første og eneste behandling med 0,1 Tilt 250 EC og 0,15 Corbel.

Behandlingstidspunktet for Rialtohveden er også nået nu, men jeg trækker den lidt mere, da den er behandlet 23.5 med 0,1 Amistar, 0,1 Tilt 250 EC og 0,1 Corbel og den herved har været beskyttet indtil nu. Den sidste behandling vil således kunne ske i den kommende uge, hvis vejret tillader det.

Ærter

Ærterne er nu tæt på blomstring. Nedbøren i disse dage må siges at være et stort plus for ærterne, som har et begrænset rodnet, og er således et godt udgangspunkt for en god blomstring. Ellers er der ingen problemer i denne afgrøde nu.

Rødsvingel

Rødsvingelen har i år et meget stort antal frøbærende skud. Især min 1.års mark udlagt i ærter har efter gennemskridning tegnet godt. MEN: kvælstof eftervirkningen fra ærterne har sammen med de gode vækstforhold i foråret og rigelig nedbør betydet at den er gået i leje inden blomstringen. Afgrøden har stået og duvet efter de første små nedbørsmængder i begyndelsen af måneden, men nu efter "bryllupsregnen fra Gråsten" passerede os i nat, så ligger afgrøden næsten helt ned. Det gør stort set alle rødsvingelmarker i øjeblikket..

Den har netop foldet småaksene ud til begyndende blomstring, og det bliver således meget spændende at følge blomstringen og den deraf følgende bestøvning. I den kommende uge loves bygevejr, hvilket ikke ligefrem tegner godt for rødsvingelen. Hvis vi fik noget vind og sol, som kunne løfte afgrøden lidt til blomstring, så ville det hjælpe meget.

Rajgræs

Min sort er en sildig type, og er derfor kun lige ved at begynde skridningen i de tidligste frøstængler. Afgrøden er ikke just køn at se på: selvom der ikke er spildt meget fra høst af hvede i 1997, så er der alligevel mange hvede aks i marken. Men det har ingen udbyttemæssig betydning, og generer kun øjet.

Strandsvingel.

Afgøden begyndte skridning den 20.5, og er nu næsten helt gennemskredet. Afgrøden er meget høj, men trodser alligevel vejret, og er stadig opretstående. Det er meget imponerende, at en så høj frøgræsafgrøde kan undgå at gå i leje ved nattens kraftige nedbør.

Vinterraps

Vinterrapsen er nu i gang med at udvikle frøskulperne. Det ser fortsat ud til at skadedyrsangrebene ikke bliver omfattende. Den manglende forekomst af skulpe-snudebiller har tilsyneladende hæmmet skulpegalmyggens æglægning. Jeg har foretaget en randbehandling imod skulpegalmyggen, da temperatursummen var optimal for deres flyvning. Rapsen tegner således til at blive særdeles god, hvis ikke udviklingen af knoldbægersvamp senere ødelægger dette billede. Det vil vare lidt endnu, inden de begyndende angreb af denne sygdom vil være synlige.

(TOP) (Hovedside)

22.6.1996 Afgrøderne nu.

Vinterhvede

Hveden er færdigbehandlet med aksbeskyttelsen , og på nuværende tidspunkt er der ikke luseangreb af betydning. Der skal ledes efter lus, og mariehønsene er nu aktive, så det ser ikke ud til at der skal sættes ind imod lus i hveden.

Rialto hveden har fået tilført N32 for at sikre protein indlejringen og dermed bagekvaliteten. Der er tilført 30 kg N/ ha over to dage den 8/6 og 15/6. Der var henholdsvis 14 grader / 65 % rel.luftfugtighed og 20 grader / 58% rel.luftfugtighed de to aftener. Det blev udbragt fra kl. ca. 20-midnat. Der har været et par dages tørvejr med en del sol inden udbringingen, og hveden var i blomst. Dyse: Lurmark, brun.

Resultatet har været fint mht. bladsvidning. Det er kun de yderste par cm. der er svedet.

Ærter

Ærterne blomster. De første 2 bælge pr. plante er afsat. Der er markant flere blomster pr. plante i år end sidste år. Det afhænger nu af den tilgængelige mængde vand, hvor mange der udvikles.

Rødsvingel

Rødsvingelen har blomstret, men lå meget ned på det tidspunkt. Det har sikkert resulteret i en ret ringe bestøvning. Det viser sig færst senere.

Vinterraps

Vinterrapsen viser ikke tegn på angreb af knoldbægersvamp. Med rapsens nuværende udviklingstrin, ville det være tydeligt at se de visne planter i marken, hvis der havde været angreb af knoldbægersvamp. Der er stort set ingen angrebne planter ! Jeg kan derfor glæde mig over at mine tidligere forventninger og beslutninger har været rigtige, og jeg har således sparet både udgift og arbejde med at sprøjte imod knoldbægersvampen.

(TOP) (Hovedside)

11.07.1998 Regn - regn - regn

Indtil nu tegner det til at ligne året som de fleste aldrig glemmer: 1987. Vanskelighederne og tabet ved en så våd høst står klart i erindringen. Men ... det kan dog også hurtigt vende og blive flot sommervejr. Nu når alle folk har betalt overpriser for charterrejser til sydens sol og er flygtet, så plejer det ofte at vende og blive hedebølge !

Det er dog paradoksalt få erhverv, der lige som landbruget er uhyre afhængige af vejret. Det er irriterende at høre på de "stakkels" mennesker, som har store problemer og får grå hår af at tørke gør deres græsplæne vissen eller at de ikke kan holde sommerferie i solskin, men for vi andre er det hele familiens eksistens der står på spil.

Vinterhvede

Jeg troede ikke at det blev nødvendigt med en lusebekæmpelse (jf.22.6), men da der visse steder blev helt op til 80-90% angrebne aks, og heraf mange aks med utroligt mange lus/aks, så var der tale om tab af en anseelig størrelse, hvis der ikke blev gjort en indsats. Så jeg måtte ud med sprøjten igen med henholdsvis Mavrik og Pirimor. Men nu er det også første gang siden 1995 at jeg har måtte sprøjte imod lus i hveden. På trods af det kolde vejr, har opformeringen af lus været eksplosiv. Pudsigt nok er der markant sortsforskel, idet Rialto hvede tilsyneladende er lusenes foretrukne hvorimod Efal hveden var angrebet i ringe omfang.

Eller må det siges, at det potentielle udbytte i hvede på nuværende tidspunkt ser fint ud, men uden sol og godt vejr vil det gå ud over kernefyldning og tusindkornsvægt og dermed både udbytte og kvalitet. Med de hvedepriser der er forlydende om, skal udbyttet også helst være helt i orden, for at få et bare nogenlunde økonomisk resultat.

Ærter

Ærterne har rigtigt mange bælge afsat i år, men også begyndende skimmel angreb nede i afgrøden. Der er ikke meget at gøre ved ærteskimmel, midlerne er gammeldags og ikke særligt effektive i den store og kraftige plantemasse. Der håbes også på bedre vejr, og at afgrøden bliver stående oprejst !

Frøgræs.

Rødsvingel ligger som tromlet hen ad jorden. Bestøvningen har være ringe pga. lejesæd og vådt vejr, og desuden er der mange tvemodne frø på stænglerne. Så jeg tror der må kalkuleres med endnu et år med ret lave udbytter og mange golde frø. Rødsvingelen er snart moden, og jeg skal høste det hele på roden.

De øvrige typer , Engsvingel og Rajgræs, ser udemærket ud rent frøafsætnings mæssigt, men det varer noget tid endnu til høst for disse afgrøder.

Vinterraps.

Begynder at nærme sig skålægningstidspunktet. Jeg vil dog høste på roden igen i år, på trods af sidste års problemer. I år ligger afgrøden ensartet ned på hele arealet, og det vil alt andet lige lette høsten betydeligt. Det våde vejr vil dog udskyde høsttidspunktet meget.

(TOP) (Hovedside)

20.07.1998 Påbegyndt frøhøsten.

Rødsvingel

I torsdags den 17.7 kunne jeg sætte i gang med at høste rødsvingel. Sorten er en hel del tidligere end de traditionelle fodertyper . I år er modningen ret usædvanlig, idet selve frøene er modne imens stængelen stadig er meget grøn. Samtidig er bundgræsset begyndt at vokse igennem afgrøden, som ligger ret tungt imod jorden. Det betyder at det er svært at få den tør i bunden, og at materialet er meget grønt, og derved belaster maskinen meget. Desuden er det umuligt at undgå, at en del frø mistes over rysteren, fordi de hænger fast i det våde materiele, hvilket kan konstateres hvis man stikker en skovl ind under halmstrengen og ryster den.

Vejret har siden sat en stopper for høst. I dag mandag vil der forhåbentlig være en chance, og hvis vi slipper for de forventede tordenbyger i morgen tirsdag, så burde der være mulighed for tørt vejr til og med onsdag.

Men det kan efterhånden ikke nytte at være alt for kritisk, der er langt til enden endnu, og pludselig vil det hele hobe sig op, hvis vejret fortsat driller.

Strandsvingel

Er nu klar til skårlægning med selvkørende skårlægger. Visse steder er den mere moden end andre, men gns. set er det nu det skal ske. Så håber jeg også på bedre vejr for den.

Vinterraps

Modner også hurtigt. Toppen af udbyttet bliver nu taget af skulpesvamp, som visse steder allerede har ødelagt skulperne og frøene indeni, eller får dem til at åbne sig for tidligt.

Ærter

Hvis vejret ville blive godt, og skimmelen dermed blive hæmmet så alle bælge ville nå frem til høst helskindet, så vurderer jeg at der er potentiale til den største ærtehøst nogensidne. Jeg har aldrig tidligere set så mange bælge/plante og samtidig frø/bælg . Men fortsat bygevejr kan få selv den mest opretstående ærtesort til at lægge sig, og skimmel kan vandre fra plante til plante og ødelægge frøene.

(TOP) (Hovedside)

24.7.1998 Høst - regn - Høst - regn osv.

To gode dage med høst af rødsvingel mandag 20.7 og tirsdag 21.7. Tordenbyge tirsdag aften, men utroligt nok muligt at høste videre onsdag 22.7 kl. 17.00. Fortsat torsdag 23.7 kl. 11,men stoppet af kraftige byger kl. 19. Mangler endnu 1½ dag i rødsvingel.

Strandsvingel skårlagt med selvkørende mandag 20.7. Er endnu ikke begyndt at gro igennem skårene. Høstklart ved første lejlighed.

(TOP) (Hovedside)

31.7.1998 Færdig med rødsvingel og strandsvingel .

Hvor utroligt det end lyder, så er det lykkedes at finde de tørvejrs timer, der var nødvendige for at få høstet mine 23 hektar rødsvingel og 7,7 hektar strandsvingel.

Det var muligt at køre færdig fredag 24.7 og lørdag eftermiddag 25.7 med rødsvingel. Efter en hektisk rengøring af mejetærskeren hvor bundplader, skodder, bro og korntank blev afmonteret og gennemblæst, kunne jeg starte op i strandsvingelen.

De relativt tykke 10 fods skår var ikke just tørre i bunden ! Det var således en hård omgang for maskinen, som dog også endte med at blokere cylinder, halmvinde og kerneudskiller samt at bukke afstryger skinnen på halmvinden pga. en MEGET våd klump !! Så bruges der en masse spændende danske gloser. Imidlertid var maskinen løsnet, skinnen oprettet på en presse og monteret igen,, og køreklar igen på kun 1½ time, og det lykkedes at køre lidt endnu inden duggen gjorde det for vådt.

Søndag 26.7 kunne der køres hele dagen, selvom det dryppede ganske lidt i en times tid om eftermiddagen, og kl. 21 lykkedes det at blive færdig, hvilket jeg var meget glad for i betragtning af de meget unge skyer som truede. Og vejret siden har absolut ikke været godt !

Alt i alt er det nok meget sundt med sådanne et vejr en gang imellem. Så bliver alle erindret om at det ikke altid er en selvfølge at det går nemt med høsten, og at frøarealerne nok også har deres begrænsninger ...................

Nu er næste punkt på programmet vinterraps på roden og herefter rajgræs.

(TOP) (Hovedside)

09-08-98 Vinterrapsen er høstet

Den 4.august høstede jeg det sidste vinterraps. Da vejrmeldingen lovede regnbyger den 5.8 fortsatte jeg til kl 01 og blev færdig - heldigvis.

Rapsen blev høstet på roden, dog ikke uden problemer, da de partier i marken, som ikke var gået i leje samt sprøjtesporene, kunne give problemer med at komme ind i indføringen. Derfor måtte jeg i visse områder hente skår, og kun køre fra den ene ende.

Udbyttet er i niveauet 4000 kg/ha, dog uden at det er vejet endnu. Dette udbytte niveau er jeg særdeles tilfreds med.

Jeg har droppet planer om at så vinterraps til næste år. Dels passer det ikke særligt godt ind i sædskiftet, og efter at jeg har sagt farvel til vinterbyggen, er der ikke megen tid til at så efter hvede, som vil blive sent høstet i år. Kampen med at så og høste samtidig vil der ganske enkelt ikke være tid til i år, hvor det også peger på ekstra tidsressourcer til tørring og øvrigt besvær.

Rødsvingel- og strandsvingelhalm er endnu ikke blevet afbrændt, og det ender med at det skal foretages samtidig med at der skal høstes rajgræs eller hvede. Der skal sol og vind fra de rigtige retninger til før det kan lade sig gøre.

På nuværende tidspunkt er der nok 10 dage endnu til det første hvede er modent. Rajgræsset vil formentlig være klar til direkte høst i midten af næste uge.

Vejret tegner til en 1987 høst, og ærterne synker længere og længere ned . Vandmiljøplan II er igangsat med nye nedskæringer i vores indtægt, de laveste kornpriser i 30 år, regnvejr, lave svinenoteringer - jo , det er meget spændende at være landmand i Danmark . Men hvad, vi skal jo være glade, vi får jo også støtte fra EU !

(TOP) (Hovedside)

23.8.1998 Færdig med rajgræs. Begyndt på ærter og hvede.

Efter høst af vinterrapsen drejede det sig om at få afbrændt rødsvingel og strandsvingel markerne. Det er med at slå til, når vinden er i den rigtige retning og der er veje på flere sider af markerne. Det har været en utrolig elendig afbrænding af markerne i år. Dels var der allerede kommet meget gengroning, som hæmmer afsvindningen, og desuden blev det aldrig rigtigt tørt i bunden.

Så markerne blev absolut ikke sorte. Men hovedsagen er at det trods alt er afbrændt, så må der en ekstra afpudsning til i efteråret.

Den 16.8 begyndte jeg på Rajgræs. Det er en meget sen sort, som høstmæssigt kolliderer med ærter og hvede. Det gik fint med at høste, selvom vi måtte køre meget langsomt for at undgå ryster spild.

Jeg havde regnet med at høste 2.år på rajgræsset, men den dårlige situation for afsætning af denne type frø har ændret på dette. Da vi har for få mælkeproducenter heromkring, så skal halmen fjernes på en eller anden måde. Derfor prøvede jeg at snitte halmen. Og jeg må sige, at det gik over al forventning . Der er meget lidt halm synlig i meget små stykker, og det kan nemt nedpløjes.

Jeg vil sandsynligvis ikke så vintersæd efter rajgræsset af frygt for at få nedpløjet spildfrø, som kan drille i mange år. Derfor skal marken blot have lov at ligge for at få frøene til at spire. Lykkes det inden det er for sent at så hvede, så er det muligt at marken bliver tilsået, ellers bliver det en forårsafgrøde.

Noget klargøring til at blæse ærterne ind, gjorde at der gik lidt tid inden jeg prøvede at høste ærter. Det kræver virkelig solskin i år, da jeg både har udlæg og samtidig må konstatere, at der er kommet en del nyfremspiret ukrudt, især snerlepileurt, som kan drille med at sætte sig på akshæverne. Derfor blev de smidt af hel.... til, og jeg fortsatte ved at benytte indføringsriglen til at løfte ærterne ind over kniven. Det gik også rimeligt, men jeg kunne ikke køre hurtigere end rigelen kunne rotere .

Senere kom der høj sol og lav luftfugtighed, og så kunne akshæverne monteres igen, og hastigheden sættes op. Allerede kl. 19 var det slut igen, så var luftfugtigheden for høj og solen for svag.

Den 19.8 høstedes 5 ha hvede, efter at det var umuligt at køre videre i ærterne.

Den 20.8 afsluttedes dagen med lidt svag regn og høj fugtighed,, og næste dag fredag formiddag kom der 13 mm. regn !

I dag (23.8) søndag, høstede jeg lidt hvede med 20% vand. Da det må forudses, at en stor del skal tørres, kunne jeg lige så godt få fyldt tørresiloen, så der er noget at tørre i nat og i morgen, hvis det bliver muligt at høste ærter igen.

(TOP) (Hovedside)

13-09.1998 Høsten overstået

Nu er høsten endelig overstået - og det har været en særdeles vanskelig høst. Fra starten af frøhøsten til slutningen af hvedehøsten, har det voldt problemer i form af høj vandprocent og lav kapacitet med mejetærskeren. Næsten alt hvede er høstet med over 18-19% vand, og helt op til 22 %. Det kræver således meget tørring og beluftning.

Mit største problem er ikke mejetærsker kapacitet, men derimod besvær med at få kornet af vejen, og for meget arbejde hermed. Derfor skal jeg til at have ændret en masse til næste høst, herunder bedre transport systemer og højere sider på planlager.

Udbytterne i hvede har været meget varierende, helt op til over 100 hkg/ha men så sandelig også dårlige områder. En 3.års hvede trækker også ned pga. goldfodssyge. Generelt har Rialto hvede givet mere end Efal hvede. Udbyttet har ikke så stor betydning som kvaliteten i min Rialto, så jeg venter på de første egentlige stikprøve analyser. To tilfældige prøver har vist vidt forskellige resultater. Generelt er faldtallet og proteinindhold ringe i år.

Det tyder på en rekordhøst i DK, men hovedparten i fremgange skyldes højere udbytter på de lettere jordtyper, som normal mangler vand. Her vil høsten i hvede svare til året 1996.

Når pressen skriver REKORDUDBYTTE PÅ 9,9 MIO TONS, så burde den også skrive: MEN DEN LAVESTE VÆRDI I DE SIDSTE 20 ÅR. De 9,9 mio tons vil omregnet i pris kunne opvejes af blot ca. 7,7 mio tons sidste år ! Så meget er priserne faldet !

Ærterne blev høstet med en del besvær i form af genvækst i bunden af afgrøden af ukrudt - mest fuglegræs og snerlepileurt. Når jeg har udlæg er det ikke muligt at bruge mere effketive midler som eks.Toloran. Udlægget af engrapgræs og rødsvingel samt strandsvingel har generelt klaret sig godt i år, men har være noget presset af at ærterne på et tidspunkt lukkede meget for luft og lys.

I år har jeg snittet ærtehalmen, og det kan godt give lidt problemer for nyudlægget at gro igennem dette på de steder, hvor der har været stop med mejetærskeren. Ellers er det snittede ærtehalm ikke noget problem. Det fugtige år har også betydet, at forekomsten af enårig rapgræs er et problem flere steder i markerne, og bekæmpelse af denne ukrudtsart er ikke altid lige effektiv.

2 års frømarkerne skal nu afpudses, for at hindre for kraftig genvækst her i efteråret. Det kan således blive nødvendigt at afpudse markerne to gang i dette efterår.

Afbrændingen af frøgræsmarkerne har heller ikke været særligt vellykket pga. det fugtige klima - en frømark skal helst renses helt i bund for gammel halmrester og spildfrø, men da det aldrig har været helt tørt i bunden, ligger der nu relativt store mængder spildhalm i markerne. En afpudsning vil også snitte og fordele disse rester, og dermed hjælpe på problemet.

På nuværende tidspunkt står efterårssåningen for døren. Den sene høst har ikke givet meget tid til at påbegynde jordbehandling. Desuden skal flere marker behandles imod kvik med roundup, og det giver ikke ret megen tid til at få virkning imod kvikken inden såning.

(TOP) (Hovedside)

29-09-1998 Såning af hvede mm.

Det lakker nu mod enden med hensyn til såning af hvede. I løbet af denne uge vil jeg blive færdig med de sidste marker. De lange dage med fyraften kl 22 -23 -24 slukker den sidste gnist med overskud til opdatering af denne hjemmeside. Derfor er der gået lidt lang tid siden sidst.

Den sene høst og deraf manglende pause imellem høst og såning har betydet at der ikke blev tid til klargøring mm., men at det bare var med at komme i gang.

Samtidig har jeg haft et problem med den traktor som kører med vendeploven. Den kunne pludselig ikke løfte ploven i liften ved lave omdrejninger. Så der røg en dag med montørbesøg og endnu en dag på værksted, fordi den skulle åbnes i liften. Årsagen var en chockventil som stod åben, og derved tabtes hydrauliktryk. Lille bagatel, men mange timer !

Desuden har jeg aldrig før haft så mange småreparationer som i år. Små detaljer, som dog alligevel giver store afbræk. Men heldigvis har vejret være stabilt uden store mængder nedbør.

Jeg har stadig korn liggende på planlager, som skal flyttes og tørres undervejs, men det har der ikke været tid til.

Frøgræs har fået tildelt flydende N32 gødning i dagene 23-24 september. Her var forholdene gode med fugtig jord og diset vejr, hvilket er med til at sikre en hurtig og god virkning af gødningen. N32 er særdeles nem at benytte, og sparer tid i en måned, hvor der er travlt med at så samtidig. Det beslaglægger kun sprøjten, og kræver ikke vogn eller andet udstyr til at håndtere fast handelsgødning.

(TOP) (Hovedside)

15-10-1998 Regn, regn og atter regn.

Har jeg skrevet det tidligere i år ?

Den 1.oktober blev jeg færdig med at så det sidste hvede. Siden har vejret ikke være synderligt godt, og netop nu kommer der meget nedbør.

Jeg har stadig korn at flytte og tørre. Ukrudtsspøjtning i hveden er også aktuelt nu, men umuligt i øjeblikket. I tirsdags kunne det lade sig gøre at få sprøjtet roundup på de stubmarker jeg har ladet ligge siden høst, men forholdene var ikke optimale da det blæste i overkanten. Derfor måtte jeg benytte en str. 18 lowdrift Hardi dyse for at forminske afdriften. Jeg ville normalt vælge en dyse med lavere ydelse og mindre dråber.

Hvornår det bliver til at bunde i hvedemarkerne står hen i det uvisse, men det vil vare noget endnu.

(TOP) (Hovedside)

10-11-1998 Våde hvedemarker

Ukrudtssprøjtning i dette efterår er , brugt med en meget benyttet udtryk, ikke en "bæredygtig" løsning ! Jeg må indrømme at jeg har efterladt mig nogle tydelige spor visse steder !

Nu er sprøjten vasket - men ikke vinterklargjort endnu - og den kommer heller ikke ud på hvedemarkerne før der kan gås på markerne uden at det hænger i støvlerne.

Markerne vil ellers have særdeles godt af en mangantilførsel i denne måned. Efter min mening kan man nu tydeligt se hvilke marker der er sået tidligt og hvor der er "gammel krudt" i jorden - dvs. husdyrgødning. Jeg har ingen af delene, og jeg mener at hveden ser ualmindelig slap og svag ud. Jeg er temmelig overbevist om, at de ekstremt ganske små mængder tilgængelig nitrat, fosfor, kalium og mikronæringsstoffer, som normalt er tilgængelige i rodzonen, nu er vasket længere ned i pløjelaget af de enorme nedbørsmængder vi har fået, og at planterne derved decideret mangler flere næringsstoffer.

At jorden på grund af regnen har været sammenslemmet og derved iltfattig og desuden meget kold, har også præget afgrøderne.

Så set i dette lys, vil hveden helt sikkert have gavn af tilførsel af i det mindste et af disse mikronæringstoffer: mangan. Også for at sikre overvintringsevnen. Jeg ved også af erfaring, at når hveden ser så ringe ud om efteråret, så vil en dårlig start til foråret med sen kvælstof, fosfor, kalium og mangtilførsel pga. våde marker, yderligere forringe planternes styrke og potentiale.

Et mildt efterår fra nu af samt en mild vinter, vil hjælpe på situationen.

Vinterpløjningen har ligget stille her da jeg i stedet har prioriteret andre opgaver højere. Jeg har stadig brugt megen tid på at flytte og tørre korn. Da det skal igennem en tørresilo, er det ret tidskrævende, men rart at få hveden ned på ca. 14%. Jeg mangler fortsat at få nedtørret 2000 hkg på et plantørreri, men håber at kunne klare det med varmekanoner uden at skulle have det igennem tørresilo.

Pløjningen må også vente til fordel for vask og rengøring af maskiner. Pludselig kan det blive frost og uegnet vejr til rengøring.

Skulle pløjningen svigte rent tidsmæssigt pga. vintervejr, så kan det stadig blive forårspløjning i stedet. Det vil forøvrigt efter min mening altid være at foretrække, men de år jeg har gjort det, har jeg altid fortrudt når det er blevet forår, for på det tidspunkt har man altid drøntravlt med mange opgaver på samme tid - og så er det ikke ligefrem ønskværdigt med en langsommelig procedure såsom pløjning. Med mindre man har overkapacitet med arbejdskraft og maskiner.

(TOP) (Hovedside)

03.12.1998 I sne står urt og busk i skjul

Vinteren er ankommet, og flotte landskaber med rim og sne er en kendsgerning.

Jeg nåede lige at få pløjet de arealer, som absolut skulle pløjes. Tilbage er de marker, hvor jeg overvejer at så ærter, og her er en forårspløjing ofte at foretrække. Grunden til at jeg overvejer om der skal sås ærter i foråret 1999, er de ringe priser for ærter lige nu, som hænger sammen med soyabønnernes lave prisniveau. Det har ødelagt økonomien i ærtehøsten 1998, og fortsætter disse priser, er der ikke fornuft i at satse på ærter næste år.

Dilemmaet er imidlertid, at ærter er langt bedre end vårbyg som dæksæd for udlæg, og det vejer tungt. Desuden er det ikke utænkeligt, at soyabønner til næste år stiger 15-20% igen pga. de naturlige arealreduktioner i USA, som prisen vil medføre. For en som mig, der ikke har halmkontrakt eller halmfyr, betyder det også, at jeg skal skaffe mig af med byghalmen på en eller anden måde, hvor ærtehalm kan snittes.

Til fordel for vårbyg er den kendsgerning, at der kan tegnes kontrakt, og derved fjernes et af usikkerheds parameterne.

Da jeg gambler og har sået Rialto hvede, som har en ringe overvintringsevne, er det rart at der er et lille lag sne, og at der er udsigt til mere.

(TOP) (Hovedside)

12.1.1999 På ny sne.

Man var lige ved at tro det var forår - visse dage var utroligt milde. Men i løbet af kort tid er det igen slået om til frost og snevejr. Igen er jeg meget glad for at afgrøderne fik en lun frakke over sig da frosten satte ind på ny.

Det rent praktiske arbejde i markerne er selvfølgelig på nulpunktet i øjeblikket. I stedet har en række vigtige opgaver også trængt sig på. Inden nytår fik jeg lavet min gødningsplan, eller rettere alle mine 5 planer, hvoraf jeg valgte den bedste vurderet udfra mit temperament mht. antal kørsler og prisbillighed.

Som afgrøderne falder i pris, kan vi heldigvis også glæde os over af gødningspriserne er faldet lidt siden sidste år. Samtidig skal man huske, at inden man fryder sig alt for meget over den samlede plans store økonomiske reduktion i forhold ti lsidste år, så er noget af forklaringen også den, at normerne nu er sat virkeligt langt ned som følge af sidste vandmiljøplan.

Nu er mange afgrøder efterhånden underforsynet, og det gælder derfor om at prioritere efter, hvor reduktionen skader mest. Men det er sikkert en kendsgerning, at selvom det medfører en besparelse på gødningskontoen, så kan der godt imødeses et endnu større fald på salgskontoen, og dermed et regnskabsmæssigt netto tab. Det bliver især på kvalitetsafgrøder som eks. brødhvede, at der vil kunne tabes både udbytte og 15% på prisen pga. fradrag og manglende egenskaber. Her lever jeg livet farligt, da en del af min hvede ikke skal spises af nogle grise, men gerne skulle kunne bruges til brødhvede. Da sorten ikke er den højestydende, men gerne skulle give en fordel i form af en forbedret pris, så er succesen knyttet til at der bla. er højt protein i kernen - og proteinindhold fordrer kvælstof .

Beslutninger om valg af forårsafgrøder, udlæg af frø og herunder valg af arter, sort og frøfirma, er et puslespil, som for visse afgrøder først kan vurderes om det var rigtigt om tidligst et år, og for visse afgrøder rækker det helt frem til høst år 2003 i yderste konsekvens.

Jeg overvejer bla. at prøve med hvidkløver/engrapgræs udlæg. Hvis der kan høstes 3 år på engrapgræsset, så er tidshorisonten høst 2003, og slutafregning juni måned 2004 ! Det er dog ikke så langsigtet, som at være skovfoged !

Som det er nu, har politikerne i EU end ikke forhandlet Agenda 2000 reformen på plads, så EU's indflydelse på landbrugspolitiken og priser om blot 1½ år er ukendt ! Så 2,3 eller 4 års budgetter er relativt utopiske.

Vi lever i et meget usikkert erhverv, underkastet både EU's, vejrets, markedernes, firmaers og miljøpolitiske luner - men det er jo netop også det der er med til at gøre det meget spændende - måske til tider lidt for spændende !

Desuden skal maskinerne tjekkes. Såmaskinen skal have skiftet en del sårør, som er slidt op, og skærene er også slidte. Min kære gamle mejetærsker har også fortjent et sundhedstjek i nogle af organerne, og de gamle porte skal udskiftes. Syge elmetræer skal fældes - og lige pludselig kommer foråret bag på en.

(TOP) (Hovedside)

17.3.1999 Foråret nærmer sig

Langsomt men sikkert bliver vejret mere forårsagtigt, selvom det endnu kniber noget med at få hævet temperaturerne. Fuglene er dog ikke til at snyde, de synger lystigt.

Afgrøderne er sluppet godt igennem vinteren her. Jeg har ikke haft vand stående i længere tid nogen steder, og derfor er den slags skader minimale hos mig. Hveden har også overvintret tilfredsstillende set udfra de vejrforhold der har været gældende.

Langsomt begynder der at komme mere kulør på både frøgræs og vinterhvede, og nu er det højaktuelt med kvælstof til rødsvingel og engrapgræs. Jeg har imidlertid "klappet hesten", for at undgå de sædvanlige ærgrelser over steder hvor jeg er sunket igennem. Men nu efter cirka en uges tørvejr kan det bære på alle marker, undtagen en enkelt, og derfor er det netop tiden, hvor jeg starter med fyldende gødning.

Jeg har netop købt et sæt Lechler gødningsdyser, i stedet for den type jeg hidtil har kørt med (se foto fra tidligere omtale her). Formålet hermed er at spare tid, idet den gamle type krævede at jeg afmonterede to dyser i hver bomside, før at jeg kunne sænke bommen til hvileposition. Ellers ville de knække, fordi de rækker ud over underkanten på bommen.

Ellers bliver det uden tvivl et travlt forår. Foruden den almindelige forårsåning og tildeling af gødning, skal jeg forårspløje en del. Desuden er der stort set ikke sprøjtet imod ukrudt i efteråret pga .vejret, og det skal også vurderes og gennemføres når vejret tillader det. Det er to ekstra arbejdsopgaver, i forhold til tidligere år.

Vinteren igennem har jeg undersøgt forskellige muligheder for at bygge et nyt transportsystem og plantørreri i stedet for det eksisterende og gamle system. I det nuværende er der intet fastmonteret transportsystem, da det har været udført med sugetryk blæser. Desuden er højden ikke særlig stor.

Det nye system bliver baseret på 4 m.højde og med nye elevatorer, aspiratør, og reversibelt gummbånd med tværfyldning. Forøgelsen i højde vil fordoble lagerpladsen. Desuden vil forøget transportkapacitet til 400 hkg/time i praksis forøge min udnyttelse af portionstørresiloen med 30-50%, da reduceret ventetid med tømning og fyldning vil øge udnyttelsen i våde år. Desuden vil større blæserkapacitet i plantørreriet også give større muligheder for at tørre der.

Det vil betyde en stor lettelse i høst for fremtiden. Mine bekymringer i høst har egentlig aldrig gået så meget på om det nu kan lade sig gøre at høste, der er vi alligevel afhængige af vejret, men derimod snarere, om det kan lade sig gøre at få kornet af vejen og at undgå flaskehalse og mejetærskerstop !

Desuden vil der i fremtiden blive de hidtil største merpriser både målt i kroner/hkg og også i %-merpris ved at kunne opbevare og levere den rigtige vare på det rigtige tidspunkt !

(TOP) (Hovedside)

13.4.1999 Færdig med såarbejdet.

I dagene op til Påske kunne markarbejdet begynde. Hveden fik både flydende N24 m.Svovl og 8-11-20 m.S udbragt på samme tid. Havde det været muligt at køre tidligt i begyndelsen/midten af marts, så skulle 8-11-20 have været udbragt på det tidspunkt, men planen blev forskubbet. Oprindeligt var der planlagt flydende N32, men da jeg forventer svovlmangel pga. den våde vinter, blev det ombyttet til den svovlholdige N24, således at hvede i stedet for de oprindelige 11 kg S/ha nu tilføres 22 kg S/ha.

Våde pletter var der visse steder i hveden, og da det samtidig gjorde en ukrudtsbekæmpelse i disse områder umulig, valgte jeg at prioritere anderledes. Nu kan det måske vise sig at være forkert, da vejrmeldingen ser ud til først at åbne mulighed for sprøjtevejr på fredag 16.4. Imens vokser ukrudtet !!! Det er den slags praktiske problemer, som (pesticidmodstander) eksperterne i Bicheludvalget ikke kalkulerer med ! Hvis vi skal ned på de skitserede behandlingshyppigheder, så vil det hjælpe med optimale temperatur-, vind- fugt og kørselsforhold når der er behov for det ! I praksis går alle disse faktorer ikke altid op i en højere enhed. Men jeg vil hellere vente på stille vejr og varme, end at køre ud i panik med vindafdrift og dårlig effekt som resultatet !

(Mere om Bicheludvalgets rapport på "miljø nyt" siderne, når jeg får tid.)

Mangan har jeg dog måtte udbringe som akut nødløsning i den drilske vind - sjældent har der været så kraftige mangelsymptomer. De mange års halmnedmuldning og reaktionstal på 7.20 - 7.40 stiller krav om mangantilførsel om efteråret til hveden. Men da det var for vådt til at der kunne køres i efteråret - så ses resultatet nu ! En uoprettelig skade er der sket i disse områder, men nu kan jeg så kun forsøge at reducere udbyttetabets omfang ved at tilføre mangan 2-3 gange i løbet af foråret ............

Her på egnen ses utrolige forskelle imellem hvedemarkerne. På en køretur i går så jeg inden for få km. yderpunkter fra lysegrønne, svage og meget ringe marker til utroligt flotte, mørkegrønne marker, som så ud til at være 2 uger længere fremme. Mine marker er generelt overvintret godt, men ligger nok imellem de nævnte punkter. Ingen gammel "strøm" i jorden giver ikke just en tidlig start, og kombineret med megen kulde og blæst, bremses væksten, hvilket igen også fremmer manganmangel symptomerne.

I aftes kl.23 blev vi færdige med såarbejdet i form af ærter med udlæg. Det er rart at havde det på plads, nu hvor vejret igen står på regn !

Det har ikke just været nemt at lave ordentligt såbed. Pga. ekstra hjælp i Påsken, blev den "opmagasinerede" 6m.Stegsted såmaskine hevet frem, og det hjalp på tempoet, men såbedstilberedningen krævede en ekstra opharvning i forhold til normale år. Selv på det forårspløjede måtte der to gange opharvning til inden rotorsættet, for at få tilpas såbed.

(TOP) (Hovedside)

06-05-99 Væksten forbedret.

På nuværende tidspunkt har mange hvedemarker rettet sig betydeligt her på egnen. De marker, som jeg tidligere har været meget betænkelig ved, er nu helt rimelige, selvom jeg ikke mener der er det store udbyttepotentiale i hveden i år.

Rodnettet har været ringe, og den gødning der blev udbragt inden påske, er først begyndt at blive optaget langt senere . De mister jeg havde lavet med flydende gødning omkring våde pletter, varede det længe med at de afslørede sig selv ! Derfor har jeg ikke specielt travlt med at udbringe den sidste gødning endnu - jeg mener ganske enkelt ikke planterne har optaget de i gns. 80 kg N jeg har tilført tidligere.

Ærterne såede jeg bevidst til sidst, fordi jeg skulle have udlæg af Strandsvingel i dem. Belært af sidste års vinter og sne EFTER at ærterne var sået, styrkede denne beslutning. Nu kan jeg erfare, at strandsvingelen er fremme, og dermed langt bedre stillet i forhold til ærterne end de var sidste år, når ærterne var på stadie 2. Nu har jeg for et par dage siden sprøjtet første split af ukrudtsbekæmpelsen med 0,75 Stomp SC+0,75 Basagran M75.

På trods af det meget kolde vejr, har effekten af ukrudtsprøjtningen i vinterheden imponeret mig. Virkningen af Ally+Starane 180 har været ekstrem hurtig, og selv om det har været koldt, har effekten imod burresnerre været flot. En Rødsvingelmark behandlet med Ariane FG+Matrigon (forstærket imod kamiller) har også været tilfredsstillende.

Det er også glædeligt, at som det ser ud indtil videre, så kan man i år spare meget på kemikalieudgiften til svampebekæmpelse. Meldug er en sjældenhed i Danmark, og forekomsten af andre sygdomme er lig nul. Derfor kan 1.svampespøjtning i hvede udskydes i hvert fald en uge yderligere (DMI lover stadig tørt og køligt vejr)., og sandsynligvis længere endnu.

I år har jeg Stakado hvede til fremavl, og den er så resistent, at den eneste indsats imod svampeangreb sandsynligvis vil være aksbeskyttelsen !

Ellers har jeg haft travlt med at levere korn og endelig få tømt konrlageret. Det har jeg ventet på, for at kunne komme i gang med at bygge nyt plantørreri og transportsystem. I mandags for en uge siden kørte det sidste læs væk, og i går var alt det gamle pillet ned og afmonteret. Nu starter montørerne fra DANCORN monteringen af gummibånd, elevatorer, aspiratør mm., og bagefter kan jeg starte arbejdet med at støbe hovedkanal i fundablokke.

(TOP) (Hovedside)

13.6.1999 Den skønneste tid på året !

Netop nu, når vi har de stille og lune aftener og mosekonens bryg hænger over markerne, så har vi efter min mening den skønneste tid på året. Alt er grønt og frodigt og frømarkerne står klar til blomstring og hvedens aks er på vej frem - det skal nydes. Rigelig med nedbør har sikret væksten på et vigtigt tidspunkt. 1992 glemmer jeg aldrig, da havde vi ikke fået en dråbe regn i over en måned og solen bagte hver dag på dette tidspunkt !

Stakado hveden er fantastisk fri for sygdomsangreb- den er endu ikke behandlet med svampemidler overhovedet, og der kan intet meldug findes og praktisk taget ingen septoria. Den skal derfor kun tilføres en beskyttelse af akset i den nærmeste tid.

Rialto hveden tegner ikke just godt. Den har praktisk taget ikke busket sig. Det kolde og skiftende forårsvejr og sortens følsomhed for vinter har ikke været befordrende for buskningen. Men jeg har også haft mistanke til gødningens indflydelse dette forår, da heller ikke Stakado hveden kunne komme i gang i foråret. Markerne var gule og lyse meget af tiden, og med 23 kg svovl/ha tilført var det ikke årsagen. Som jeg skrev den 6.5 mente jeg ikke at 1.gangs kvælstoffet var fuldt optaget på dette tidspunkt - det var det sikkert heller ikke, det var snarere som om virkningen af 80 kg N aldrig rigtigt rigtig viste sig ! Den flydende N-24 har jeg derfor ikke megen tillid til mere - men jeg kan ikke begrunde det. Kan der mangle inhibator ? Har vejrforholdene en indflydelse ? Var det snarere pga. dårligt rodnet ? Først efter 2.kvælstoftildeling skete der noget, og for alvor i Stakado hveden, som nu står mede meget brede faneblade og mørkegrøn, hvorimod Rialto er med lodrette faneblade og rækkerne kan ses endnu. Men jeg har hele tiden vidst at jeg gambler med sorten Rialto på denne kolde egn - men svigter den i udbytte så får den forhåbentligt så meget detsto højere proteinindhold.

Frøgræsset tegner godt. Rødsvingel og engrapgræs er snart ved at blomstre. Engrapgræsset kunne jeg godt have undværet for 3 uger siden. sorten er meget sen og lav, og lige inden skridning så den frygtelig ud, og nogle spildplanter af hvede fra for-forfrugten samt alm.rapgræs stod og stak op over engrapgræsset. Men en weed-wiping gjorde underværker, og efter skridningen har frøsætningen vist sig at overgå mine forventninger.

Rødsvingelen kan heldigvis rejse sig igen efter de sidste regnvejrsdage, og det tegner til en god bestøvning i nærmeste fremtid.

Strandsvingelen er fuldt gennemskredet. 1 års marken har et alvorligt problem med en lavning hvor der er utrolige mængder almindelig rapgræs. Det har jeg vidst siden efteråret, men ville ikke begynde at så vårbyg eller lignende midt inde i marken -derfor har jeg hele tiden planlagt at lave hø på ca. 1½ ha og at vente til gennemskridning for at kunne se grænsen for dette.

Ærterne har været længe undervejs - de var det sidste der blev sået for at give udlægget den bedste start. De vokser nu utroligt hurtigt, og nærmer sig blomstring.

Vårbyggen, Barke, har også være uhyre resistent. Ingen meldug og har ikke være svampesprøjtet endnu. Lidt skoldplet findes, og skal derfor behandles i den kommende uge.

Travlhed med bygning af det nye planlager og transportsystem . Hovedkanalen støbt i fundablokke i 3½ meters højde er blevet døbt "Grædemuren". Ikke fordi vi er kede af den, men fordi vi græd af lettelse, da den var færdig ! Tiden løber, og det skal bare være klar til græsfrøhøsten !

(TOP) (Hovedside)

23.7.1999 Frøhøsten startet - og stoppet pga. regn !

På nuværende tidspunkt har frøhøsten været påbegyndt, men ligger stille nu på grund af regnvejret. Jeg begyndte 18.7 at høste rødsvingel, og har på nuværende tidspunkt høstet ca. 15 ha, og mangler 20 ha på roden. Heldigvis har jeg ikke skårlagt, da det betydere at der kræves meget længere tørringstid for at kunne høste.

Mit engrapgræs er en relativ sen sort, og da rødsvingelen er meget tidlig, så ramler de sammen rent høstmæssigt. Da standsvingelen så i mellemtiden også er blevet skårlægningstjenlig, så ender det med at alt kan høstes lige pludselig. Derfor må der prioriteres.

Engrapgræsset er en sort, der ikke er ret spildsom, og derfor får den lov at blive stående på roden indtil rødsvingelen er væk, og sikkert også til den første sort af strandsvingel er høstet. Tiden imellem tørrign af strandsvingel og høstkontrol og levering af den ene sort, kan så benyttes til at høste engrapgræs, indtil den anden strandsvingel sort kan høstes.

Men mange høsttimer er ndøvendige endnu ! Heldigvis er vejrmeldingen nu ændret til det bedre - der loves nu tørt vejr den kommende uge.

Ærterne er nu nede med nakken. Jeg har valgt en kort sort af hensyn til udlæg, og fordi fremavlstillægget var betydeligt bedre. Derfor må jeg også leve med risikoen for at skulle tæt på jorden ved høst. Det er imidlertid min erfaring, at det mere er vejret indtil høst end det er sorten, som betyder noget for høsthøjden. Alle de høje sorter jeg har prøvet andre år, er i de våde år alligevel endt med at ligge relativt tæt på jorden til høst.

Vårbyggen ser rigtig godt ud nu. Det samme er tilfældet med Stakado hveden. Men med Rialto hveden står der virkelig øretæver og venter ! Denne sort er som tidligere nævnt meget risikabel. Den har ikke klaret sig godt, og er nu også ramt af de alvorligste tilfælde af goldfodssyge jeg har oplevet her nogensinde. Det er min opfattelse, at goldfodssygens omfang og udbredelse dels er baseret på smittetryk og vejrforhold, men afgrødens tilstand og rodudvikling er altafgørende for sygdommens skadesomfang.

Da sorten er sået som 2.års hvede, er smittepotentialet forhøjet. Og da rodnettet har været elendigt hele foråret, sår slår angrebet langt hårdere igennem. Derfor har jeg nu pletter med nødmodning der er opstået på et tidligt tidspunkt, og derfor vil give meget små og skrumpne kerner. De alvorligste pletter er nu ramt af sekundære sortskimmel angreb, så områderne er helt mørke. Men hvis blot kvaliteten mht. protein og faldtal kan holde (afgøres af regnvejr bla.) , så kan jeg også tåle et udbyttetab på 15-18 hkg under en tilsvarende foderhvede (afhængig taf foderhvedeprisen) og alligevel opnå samme DB. Jeg er ikke i tvivl om at det vil ende med et udbyttetab i dette niveau.

Kompleksiteten med problemet goldfodssyge er efter min mening alt for dårligt undersøgt. Det er velkendt at der ikke er nogle kemiske midler til rådighed, men kombinationen af forskellige faktorer såsom jordtype, kvælstofniveau, kali/fosfor tal, pløjning, stubbehandling, halmnedmuldning, klima er slet ikke undersøgt til bunds.

Mystisk nok, så er den eneste 2.års mark der næsten ikke er ramt, også den eneste mark der er pløjet og sået unden jordpakker. Det er også den der har set bedst ud i efteråret. Det eneste der ellers adskiller den mark fra de øvrige er nogle meget høje kali tal.

Det giver stof til eftertanke ! Slæber man rundt på en masse tungt jern og fyrer en masse brændstof af for at pakke jorden til ingen verdens nytte ? De forsøg med/uden jordpakker der har været lavet, har sjældent givet merudbytter !

Jeg overvejer at droppe jordpakkeren her til efteråret visse steder.

(TOP) (Hovedside)

18.8.1999 Vejret forsinker kornhøsten.

Frø høsten gik over al forventning. Med 1/3 af arealet med frø, var jeg godt klar over, at jeg gamblede en del.. Men "heldet følger de tossede" siges det - og fra vi startede med lidt regn til at drille i starten af høsten af rødsvingel den 18.juli til det sidste strandsvingel var afhøstet var det flot vejr hele tiden. Med DLF's overtagelse af Anton Nielsen frøfirma var jeg igen havnet i dette firma - sidst var da SN-Frø og Trifolium blev opkøbt. Dengang kunne de ikke tage frø ind i høst og stadig er det store "superfirma" DLF ikke i stand til at tage frø ind af betydning. Det betød, at da jeg havde høstkontrol på to forskellige strandsvingel sorter, hvor den ene skal være leveret fra gården før den næste må høstes, så skulle jeg vente i 5 dage på at levere den første af sorterne til DLF. Heldigvis var det godt vejr, men jeg havde nok ikke kunnet se komikken i det, hvis det havde regnet den 5.dag !

Pudsigt nok, så kan mit "gamle" frøfirma, Østergårds Frø, altid tage imod frø med ganske kort varsel, og de har også deres problemer med kapaciteten, men de sørger for at servicere avlerne. Det andet firma er lige som et godt gammel Sovjetisk system - bureaukratisk og uoverskueligt. Landmænd knokler løs i høsten, men i frøfirmaer lukker man i weekender og på klokkeslet. Det er nok tid til at finde et nyt "nummer to" firma.

Frøudbytterne var gode. Rødsvingel var i råvare tæt på sidste års resultat, men renhed og rumvægt var højere. Rumvægt for rødsvingel var 190 kg/m3. Engrapgræs 240 kg/m3, Strandsvingel 240 og 310 kg/m3 (sortsforskelle).

Ellers har høsten ikke rigtigt kommet videre på grund af vejret. Lidt vårbyg er høstet. Kvaliteten har jeg ikke kendskab til endnu, men udbyttet ser pænt ud. Ærterne blev høstet i lørdags lige inden regnen satte ind med de efterfølgende ca. 40 mm. Ærterne var ikke modne i stænglerne, de var grønne endnu, men frøene var netop modne. Højden var ca. 10 cm. - så det var bare med at få dem væk. Sorten er meget lav, sidste år ca. ½ højde af de andre sorter ved høst. Udbyttet blev bedre end højden tydede på - ca. 58-59 hkg/ha.

Hvede har jeg slet ikke nået til endnu.

De sidste småting på det nye kornanlæg bliver lavet ind imellem, men transportsystemet kører perfekt, og er en stor lettelse, og plantørreriet fungerer også perfekt.

Der loves byger i vejrmeldingen for de næste 5 dage !

(TOP) (Hovedside)

13.10.1999 Høst og hvedesåning afsluttet.

Høsten er for længst afsluttet (den 6.9), men siden har der været fuldt tryk på efterårsarbejdet indtil hvedesåning blev afsluttet for en uge siden.

Frøhøsten blev klaret med fantastisk godt vejr i en lang stabil periode. Da kornhøsten begyndte, startede samtidig en regnvejrsperiode, og den varede lige indtil vi var færdige, så blev det igen et flot vejr ! Den varmeste september målt nogensinde. Alt korn blev høstet vådt og skulle tørres. Det meste med 21-18% vand.

Høstudbytterne var på middelniveau for vårbyg og hvedes vedkommende. Men de alvorlige problemer i Rialto hveden havde på forhånd sat mine forventninger til udbyttet på lavt blus. Udbyttet blev meget bedre end jeg havde frygtet, heldigvis.

Foreløbig ser det ud til et proteinindhold på 11,8%- 12,2% og et faldtal der ligger og vipper omkring det problematiske punkt ved 245. Prøverne var taget på utørret parti, og er ikke repræsentativt. Det bliver derfor spændende at følge. Regnen har haft en forringende virkning på faldtallet.

Stakado hveden til fremavl gav også rimeligt, men for begge hvedesorters vedkommende må man sige at de fyldte godt nok i tanken, men rumvægten lå omkring 73-74, hvilket er ekstremt lavt.

Nu skal det være slut med sorter med dårlig vinterfasthed. Derfor er fremavlssorten nu Pentium og brødhvedesorten er Hereward.

Uanset hvilke sorter der kommer på markedet både herhjemme og i udlandet, så er top brødhvede sorten Hereward, og den har de allerbedste bage egenskaber efterfulgt af Rialto. Spørger man en bageansvarlig på et mellaboratorium falder svaret prompte i form af disse to sorter. De øvrige sorter er mest til kiks. Desværre er de ikke med i mange forsøgsserier, fordi man mener de er veldokumenterede. Det kunne måske være spændende at arbejde videre med dem forsøgsmæssigt, men åbenbart er det kun udbytter og nye sorter der tæller.

Hereward har fået et dårligt ry pga. dens udbytte niveau, men fakta er nok, at den over en årrække ligger på Fht. 97 i udbytte, men kan indbringe 20% højere pris. Da jeg sidst havde Hereward i 1996 ydede den 4 hkg mindre end Ritmo men 2 hkg mere end Lynx. Det er værd at bemærke, at i dette år var Hereward udelukkende dyrket som 2.års hvede, hvorimod Ritmo havde de bedste forudsætninger og var fremavl efter god forfrugt raps.

I dette forår var marts meget kold med barfrost og vind fra øst, og hvor Lynx hveden var svedet gul af kulde, var Hereward grøn !

Med de gødningsregler der gælder nu, kan bedrifter med ren planteavl uden gammel organisk N i jorden godt glemme alt om stigende udbytter i hvede. Der er simpelthen alvorlig undergødskning med de nye normer (se forsøg i vårbyg). Derfor går jeg efter højere nettopris via kvalitet. Jeg talte med en landmand, som havde leveret hvede i høst, og fået fradrag for afhentning, tørring, for lidt protein, for lav rumvægt mm. og nævnte sin afregningspris. Jeg måtte konstatere at kvalitet og tørringsanlæg kan resultere i en merpris der er 55% højere end hans slutpris.

Det giver endnu mere grund til at være glad for det nye tørreri. Der blev brug for det pga. den våde klima, og jeg har brugt en brøkdel af tid og olie til tørring i forhold til 1998 fordi jeg ikke har brugt portionstørriet ret meget og har opnået en bedre styring af varmen. Automatikken og større blæser har været meget økonomisk, og faktisk "smuttede" maltbyggen helt ned omkring 13% og fremavlshveden havnede på 13,5% fordi det pludselig gik hurtigere end jeg forventede.

Såningen krævede diesel og mere tid i år. En del af hvedearealet blev sået efter frøgræs, og det hiver efter nogle Hk og kræver tid for både plov/jordpakker og rotorsæt. Det var en fornøjelse at komme til at pløje og så 2.års hvede - her gik det meget bedre. Jeg har overvejet andre såsystemer, men når jeg kører en våd dag på skinnende og våde markante plovfurer i nypløjet jord efter vårbyg eller frøgræs, og kan tilberede såbed i een overkørsel, så vil jeg nødig undvære rotorharven.

Jeg har haft en Kongskilde demeter multiseed skivesåmaskine på prøve, og ser tilfredsstillende ud. Men det var da vejret var godt, jeg ville også gerne have set den arbejde under de før omtalte forhold.

Ca. halvdelen af hvedearealet er ukrudtsspøjtet, og jeg håber at vejret giver lejlighed til at fortsætte på det senest såede.

Årets eksperiment på det meste af arealet er min egen lille mixture:

0,03 DFF + 0,5 Stomp SC + 0,5 Boxer

Behandlingsindex= 0,4

Pris pr. ha. < 140 kr.

Tilfredsstillende effekt imod enårig- og alm. rapgræs. Effekt imod andre græsser.

Effektiv virkning imod agerstedmoder (som er dominerende ukrudt her). Bliver spændende at se den samlede (måske synergi) effekt af DFF+Stomp (som begge er god til bekæmpelse af agerstedmoder) . Flere ubehandlede vinduer er afsat.

Et sted, hvor der er problemer med rajgræs, benyttes IPU.

(TOP) (Hovedside)