Netop nu !

Hvad foregår der egentlig i markerne.....

Engelsk

Tysk

Besøg  www.frdk.dk

 

Denne side indeholder "Netop nu"  for 2009

Se tidligere år: 1997, 1998 og 1999    2000, 2001 og 2004  2005   2006   2007  2008

Til hovedsiden

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Den 15. april 2009

Argentinsk, Finsk og Tysk såteknik mødtes på Midtsjællands muldjord

Vi havde en rigtig god demonstration af maskinerne i høj sol og under perfekte forhold. Cirka 40 havde på trods af en travl årstid afset tid til at komme forbi og se maskinerne i arbejde.

De klarede alle opgaven flot og havde ingen problemer med at så i efterafgrøden.

Se diasshow fra dagen ved at klikke her!

 

Her ses demoparcellerne den 15.maj

Scroll til højre for at se mere ---------->

Marken blev desværre sået ret sent, og derfor er marken relativt meget bagefter mange andre marker. Det havde let kunnet lade sig gøre at så marken en uge tidligere, men påsken og praktiske forhold gjorde det svært at få samlet maskinerne.

Horsch Pronto

Lidt for dyb såning har resulteret i en senere fremspiring og svagere planter. Det vil formentlig gå ud over buskningen og dermed antal aks/m2.

Der var meget løs jord over kernerne fordi trykrullerne var for brede til at pakke rillen tilstrækkeligt. Men den rigelige mængde jordfutighed nedenunder sikrede alligevel fremspiringen i det meget tørre forår.

Juri

Mange kommenterede de rester af efterafgrøde, som stod og strittede op i marken. For det første er det uden betydning, og for det næste er det væk nu. Planterne står meget flot og ensartet.

Byggen ser ud til at være mere vital og lidt mørkere efter såning med Juri maskinen. Jeg formoder at det riflede åbnerskær har bearbejdet jorden og dermed startet en mineralisering af N i sårillen.

VM Seeder

Pæn fremspiring, men lidt mere spring i planterne i rækken end ved Juri maskinen.

Efter denne maskine ses nogle striber. I starten tolkede jeg det som kraftig overlab på grund af fejlindstillet markør eller urutineret fører, men jeg har også lidt mistanke til at det er efter hjulsporene på traktoren. De er mørkere. Det kræver en nøjere opmåling.

Scroll til højre for at se mere ---------->

 

Dem her er der desværre mange af.

Det kan jeg takke mig selv for. De stammer fra mit eget brakstykke, som for mange år siden ikke blev slået i tide, og med SV vinden blev der ført mængder af tidselfrø ind i marken! Der skal en behandling med MCPA til for at bekæmpde dem. Der findes også kolonier med agerpadderokke.

Horsch Airseeder CO4

Det kan ikke sammenlignes med de øvrige maskiner, for her er der placeret flydende N, og der er bearbejdet i 8 cm dybde med en HE-VA Discroller.

Selv om alle de deltagende maskiner kan placere gødning, så gjorde vi det ikke. Det ville være for kompliceret at få det hele til at fungere og få tømt såkasserne for både såsæd og gødning. Lidt ærgerligt, for det kunne have givet afgrøden den helt rigtige start.

 

 

 

Fremspiringen efter såning med Airseederen har være tilfredsstillende. Afgrøden har nu fat i strengen med placeret NS 30-2 gødning.

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

Situationen den 2. juni

Aksbeskyttelsen i hveden er udført ved begyndende skridning. Doseringen er tilpasset at det måske bliver den sidste sprøjtning. Nu vil vejrforholdene og eventuelle luseangreb bestemme, om der skal suppleres med lidt mere svampemiddel og en lusebekæmpelse senere. På nuværende tidspunkt er hveden sund og frisk.

 

 

Jeg har købt en Accord gødningsspreder sidste år. De praler med at den kan sprede gødning på over 40 m bredde. Men den kan i hvert fald ikke sprede svovlsur ammoniak på bare 20 m !! Gødningen løber ind i midten af spredeorganet, og accellereres op inden den slynges ud. Det skulle give færre knækkede gødningskorn og mindre støv samt en bedre spredning.

Aldrig har jeg haft så alvorlige striber i hveden!

Vejecellerne og dosering virker rigtig godt. Den er utrolig præcis! Desuden kan man lukke for gødningen i en side ad gange, samt køre med variabel dosering i en side og fuld dosering i den anden. Kantspredeudstyret virker fint, og kan let aktiveres ves remiser og lignende. Men svovlsur ammoniak går det altås ikke så godt med!

Her ses parcellen sået med Juri maskinen. Der er stadig masser af fugtighed i jorden, og buskningen er kraftig.

 

 

 

 

 Masser af rester af efterafgrøde i bunden giver føde til regnormene og mindsker fordampningen af vand.

 Rodudviklingen er god. Jordstrukturen er meget fin selv om det er tørt.

 

 

 Rødder fotograferet tæt på

 Fin buskning og kraftige planter med masser af rødder.

 

 

Den 4.juli

For 14 dage siden var der brugt Mavrik ved den sidste svampesprøjtning. Jeg forventede, at det var den sidste sprøjting i hveden i år. Men nu er lusene der igen. Visse steder mere massivt end andre, men alligevel forekommende overalt. Og med den produktion der foregår iu hveden for tiden og det supergode vejr, er der ingen grund til at lade lusene få overtaget.

Hveden kan virkelig udnytte det fine solskinsvejr og varmen.

Det er perfekt til at få størst mulig fyldning af kernerne.

 

Den 25.juli 2009

Parcellerne i den direkte såede vårbyg ser i øjeblikket således ud.

Horsch Pronto

Juri

VM Seeder

Horsch Airseeder (ikke direkte sået, men harvet med kompaktdisc og sået med placeret gødning)

 

 

Den 31.juli 2009

Den 29.juli var høsten af frøgræs overstået og så kunne vi starte i min vinterraps ved 21 tiden om aftenen med 5,5% vand ved høst på roden.

Rapsen var nedvisnet med roundup på grund af kamiller. Det havde nu ingen betydning for vandprocenten, for i et område jeg ikke havde sprøjtet, viste mejetærskerens måler det samme.

Vi kørte til kl. 05 næste morgen fordi der blev lovet regn om torsdagen. Jeg sørgede for at få rapsen væk hjemme på lageret.

Her høstes om natten imellem den 29. og 30. juli.

Fredag den 31. juli høstede vi det sidste raps i et rigtig flot solskin. Vandprocenten var her imellem 5 og 6%.

 

 

 

 

 

 

Jeg har haft meget ringe forventninger til udbyttet i vinterrapsen i år. Sorten hed Astrid og den viste sig at være den mest sårbare over for en frostperiode i februar. Den blev meget svedet af frosten, og var meget længe om at regenerere og komme videre med væksten.

Den var ikke ret høj ved blomstringen, og jeg syntes ikke den virkede overbevisende.

Alligevel har udbyttet været langt bedre end forventet. Den første mark vist 4,9 t/ha på udbyttemåleren, og i forhold til mine beskedne forventninger under 4 tons, så var det rigtigt flot. Alle frø var udviklet. Der var ikke antydning af tab forårsaget af skadedyr eller den mindste forekomst af skulpesvamp. Insekt- og svampesprøjtningen har formentlig en stor del af æren for dette.

Næste års rapssort er valgt! Nu vil jeg ikke skifte sort hele tiden mere. Jeg mener at hybrider er sagen her i det kolde Midtsjælland, og derfor hedder sorten Excalibur.

 

 

 

 

Det er længe siden at siderne er blevet opdateret, og nu er det oktober med korte dage.

Selvom det allerede føles som om det er længe side, så kommer her nogle høstbilleder lidt forsinket.

Team Easy Off skåler i Champagne !

16.august 2009: sidste skår er høstet. En nem og tør høst er overstået.

 

Fra starten på hvedehøsten. Det kører bare med kort stub og fint vejr. Jeg startede lige lovligt tidligt - vandprocenten var omkring 19%, men belært af tidligere år erfaringer så ved vi, at der er langt til vejs ende, og at vejret kan slå om og give alvorlige problemer,

Set i bakspejlet skulle vi naturligvis have taget den med ro og lade solen tørre hveden - men sådan er vilkårene.

Lige efter mejetærskeren kom discrolleren med en bearbejdning i cirka 5 cm dybde.

Snitteren med seks rækker knive og høj hastighed på New Holland 9080 er der intet at klage over. Den laver et flot arbejde og spreder halmen fint i hele skårets bredde. Hvis der er kraftig sidevind kan det naturligvis volde problemer.

Mågerne snupper desværre deres maltider i farten.

Men det er et bevis på at der er meget liv i jorden selv om der kun arbejdes i 5 cm dybde.

Fra en af de virkelig tørre dage med høst i vårbyggen. Det er utroligt, at vi med denne mejetærsker ikke skal bruge tid på at rense luftfilter i hele høsten overhovedet! Det er ganske enkelt imponerende, når jeg tænker på, hvor meget tid man i gamle dage brugte på at blæse filtre rene hver morgen.

Sådan et resultat er det rart at se udbyttemåleren vise.

Men en ting er hvad det viser i skåret. Denne mark med Oakley præsterede over 11 tons op og ned konstant i hvert skår, men når man så ser resultatet af hele marken inklusive vendinger og foragre, så er udbyttet lige knapt 10 tons.

Vi har haft nogle pæne udbytter, men ikke rekord og ikke så store som sidste år i hvede og byg. Kun vinterrapsen oversteg sidste års resultat.

Bare synd, at det ikke koster noget. Priserne er nu 1/3 af hvad de var på toppen for 2 år siden, og det halve af, hvad det burde være!

 

Fortællingerne fra hvad der sker i markerne fortsætter nu på en nu side for den nye sæson 2010 ...............