Vækstsæsonen .

---

Fra en afgrøde bliver sået til den er høstklar, går der meget lang tid, og pasning og vejrforhold er altafgørende for om man opnår et godt resultat.

Arbejdsprocesserne er mangfoldige, men for at en afgrøde skal kunne lykkes, kræves i grundtræk følgende: 

• En såning i et veltillavet såbed, hvor frøet placeres i den optimale dybde af hængigt af afgrøden.
• Tilpas jordvarme, fugtighed , ilt og varme sikrer frøets fremspiring.

Ærte spire

• Når planten gennembryder jordskorpen (kimplante stadiet) kan den blive angrebet af skadedyr.
• I begyndelsen lever planten af den opmagasinerede energi i frøet i form af stivelse, men efter kort tid må den danne et rodnet, og begynde at opsamle vand og næring fra rødder og begynde at producere sukkerstof via sollys og fotosyntese, hvorved kuldioxyd og vand omdannes til kulhydrat - livets formel. Ved denne proces "fanges" luftens CO2 og opmagasineres i planten i organiske forbindelser. Herved gemmes bl.a energi, som senere frigøres når vi eller husdyrene spiser produktet, eller når halmen afbrændes i halmvarmeværker. En hvedemark fanger 9-10 gange så meget energi fra solen, som den forbruger i form af ressourcerne kemikalier, gødning, diesel mm. Altså en virkelig god miljømæssig og energimæssig balance.
• For at optimere fotosyntesen skiftes fra kimblade til løvblade, og plantens produktion og dermed størrelse accellererer. I denne proces skal der samtidig konkurreres imod ukrudt, og hvis det er større eller har bedre evne til at vokse, så taber planten konkurrencen, og er henvist til en hensygnende tilværelse i mørke ! Derfor er det vigtigt at hjælpe afgrøden på vej, og hæmme eller helt bekæmpe ukrudtet. Den mest effektive metode i ikke-række afgrøder er en kemisk bekæmpelse. I rækkesåede afgrøder kan en maskinel rensning til en vis grad praktiseres. Ukrudtsharvning anvendes mange steder, men denne metode kræver dog ressourcer på andre områder (se miljø).
• Vinterafgrøder som vinterhvede, vinterbyg, vinterrug, vinterraps etc. bliver sået om efteråret, og overvinterer. Udbyttepotentialet i disse afgrøder er oftest større i forhold til forårssåede afgrøder. Derfor er en langt større part af afgrødevalget flyttet over til at bestå af vintersæd indenfor de seneste 10 år. Desuden har lovgivningskrav om 65% grønne marker også skubbet i denne retning. Derfor er efteråret en meget travl tid på året, hvor både høst og såning skal klares samtidig eller i direkte forlængelse af hinanden. Nogle afgrøders vækstsæson kan vare helt op til 1 år ! Vinterraps såes omkring den 20.august, og høstes året efter i august !
• Undervejs i vækstsæsonen bliver især vinterbyg, vinterhvede og vårbyg angrebet af forskellige svampe. Angrebene afhænger i høj grad af sorternes resistens egenskaber og maj og juni måneds klimaforhold. Megen nedbør og høje temperaturer fordrer kraftigere svampeangreb.
• Udviklingen af nye sorter har de seneste år givet flere muligheder for at forebygge imod svampeangreb - mange hvedesorter kan nu i høj grad klare sig imod angreb via indbyggede resitens gener, men smittetrykket kan blive så voldsomt, at planten må give op, og det medfører et udbytte tab. Derfor vil det ofte være nødvendigt af hjælpe planten på vej med en svampebekæmpelse.

Mine nedenstående fotos (klik for forstørrelse) stammer fra ubehandlede områder i marker (1987-1995), og giver eksempler på hvor galt det kan gå. De alvorligste angreb af gulrust har i kontrolforsøg krævet op til 50% tab, men de nye sorters mindre modtagelighed og bedre varsling (samt klimatiske tilfældigheder) har de seneste år gjort denne svamp til mindre betydende. Meldug forekommer regelmæssigt i varierende styrke.

Begyndende meldug angreb i bunden af hvede. På dette niveau, er det muligt at få kontrol over angrebet.	Meldug på hvede blade. Her vil det være meget vanskeligt at bremse angrebet.	Meldug og brunpletsyge på faneblade. Dette angreb har for lang tid siden overskredet bekæmpelses tærskelen, og vil være meget tabsgivende.	Gulrust angreb på hvedeblad. Denne sygdom er den mest tabsgivende svampetype i hvede. Har ikke optrådt betydende de sidste par år.	Aksfusarium i hvedeaks. Et alvorligt angreb, som giver skrumpne og misfarvede kerner.

• Skadedyr kan udøve tab af varierende størrelse. I år har der eksempelvis være meget små eller moderate angreb af lus i korn. I afgrøder såsom raps, kan skadedyr angreb koste meget store procentdele af det potentielle udbytte.
• En dannelse af frugtlegeme (blomst eller aks) og en blomstringsfase sikrer det, der senere skal høstes, nemlig kerne eller frø. Klimaet omkring denne proces er naturligvis vigtigt. Passende mængder nedbør og sol og varme har altafgørende betydning. Som planteavler har man stor indflydelse på mange faktorer i vækstsæsonen, men klimaet og jordtype er de vigtigste faktorer.
• En efterfølgende modningsproces, hvor dannelse af stivelse og tørstof i kernerne danner de mængdemæssige udbytte afslutter plantens cyklus. I naturen ville frøene blive kastet, for at sikre næste generation, men i istedet kommer vi med mejetærskeren og afhøster det inden det blæser på jorden.

 

 

 

 Raps i blomst

---

Index Såning Miljø