Hvor dybt skal der harves til vårbyg?

Af Søren Ilsøe, www.ilsoe.info

 

Dette spørgsmål stiller man ofte sig selv, og mange gange ender det med, at man ”for en sikkerheds skyld” harver rimeligt dybt.

Det har også i en del år heddet sig, at vårbyg kræver en løsning af jorden forud for såning. En del forsøg viste, at det kostede udbytte at undlade dette. Dyb harvning medfører en opvarmning af jorden, tilfører ilt, og gavner fremspiring og rodudvikling.

Imidlertid er det ikke uden problemer at gennemføre en dyb harvning i foråret. Ofte er lerjorden meget fugtig i en vis dybde, og en harvning kan trække knolde og utjenlig jord op, som ikke harmonerer med et godt såbed. Det kan senere føre til slemning og en meget hård overflade. Jordbearbejdningen medfører desuden tab af vand på grund af øget fordampning.

 

Efter en årrække med reduceret jordbearbejdning og en konsekvent nedmuldning af halm samt anvendelse af efterafgrøder, bliver indholdet af organisk materiale i jorden forøget. Herved er jorden meget mere mild og bearbejdningsvenlig. Samtidig bliver der opbygget et meget tæt netværk af stabile makroporer i jordprofilen. Regnorme har en stor effekt på dette, men også gamle rodgange bidrager.

Slutresultatet er en jordprofil, som meget nemt afdræner overskudsnedbør, og som nemmere iltes via de mange makroporer. Desuden kan en nyetableret afgrøde let sende de nye rødder nedad i disse porer.

Hvis man samtidig ikke bearbejder jorden, eller kun gør det ganske minimalt, så bevares en større mængde tilgængeligt vand i jordprofilen.

 

Men hvor lidt er nok? Det spørgsmål var relevant for mig efter 8 år med reduceret jordbearbejdning.

Jeg har været meget skeptisk overfor direkte såning af vårbyg. Mest på grund af en forventning om at jorden vil blive for sent opvarmet, og væksten derfor vil blive forsinket med udbyttetab til følge.

Men jeg kan konstatere, at jordens struktur bare bliver bedre og bedre år efter år, og måske kan jeg nøjes med at bearbejde ganske lidt?

Det vil være en fordel, hvis jeg kan spare den dybe harvning med 3 m Lemken Thorit harven, og i stedet anvende den nyindkøbte kompaktdisk med 5 m arbejdsbredde, som med lethed kan trækkes af samme traktor. Dieselforbruget til denne harve ligger omkring 5-6 l/hektar og kapaciteten er meget højere med 14-15 km/t.

 

For at undersøge effekten af forskellige bearbejdningsdybder forud for såning af vårbyg, anlagde jeg nedenstående parceller.

 

Afgrøde: Vårbyg, Tipple

Forfrugt: Vinterhvede, halm snittet

Efterafgrøde: gul sennep (nedsprøjtet 11/11 med 1 l Roundup 3000). Sennep etableret efter høst med øverlig harvning og elspreder.

Harvet den 21.4.2008

Sået den 22.4.2008, 158 kg/hektar (TKV 47)

Fremspiret 1.5.2008

Gødning: 240 kg 8-11-20 4S den 7/4. 150 kg N32 placeret ved såning 22/4. 270 kg 12-4-14 11S den 3/5. I alt: 100 kg N, 35 P, 85 K

Ukrudtsbekæmpelse: 25 ml Hussar OD den 24/5

Svampebekæmpelse: 0,15 Proline+0,1 Tern den 6/6 og 0,15 Amistar+0,1 Proline 12/6

Bladlus: 0,12 Pirimor den 25/6

Høst: 17/8

Jordtype: JB 7 (ca. 16% ler)

 

 

Direkte = såning med Horsch airseeder direkte i afgrøderest af sennep.

Disc= 5-6 cm arbejdsdybde med Heva Disc-roller (kompaktdisc)

Thorit= Harvning i 12-15 cm med Lemken Thorit harve med 80 mm spidser uden vingeskær.

 

Imellem parcellerne var der 10 meter værn, som blev høstet særskilt inden resten af parcellerne.

Med såmaskinen blev der kørt direkte igennem alle tre parceller uden stop.

Bagefter kunne det konstateres, at den mere faste jord i det direkte såede, desværre havde løftet såskærene på maskinen lidt højere, således at en del kerner lå udækket på overfladen. Det medførte en uensartet plantebestand og lavt plantetal. En anden gang skal man være opmærksom på at så dette særskilt med en lidt dybere indstilling af sådybden.

 

Behandlingerne lå forskudt således:

Direkte		Disc		Thorit
Thorit		Direkte		Disc
Disc		Thorit		Direkte

                                                                                                                                   vest à

Parcelstørrelse: 50 meter x 12 meter

Der var sprøjtespor igennem 2 af de 3 rækker.

Forsøgene blev høstet med fuldt skærebord på mejetærskeren for at eliminere opmålingsfejl. Bredden fra spids til spids er opmålt til 9,25 cm. Alle tre gentagelser (1387,5 m2) blev høstet samlet, og tanken blev tømt helt i kornvogn, som herefter kørte på brovægt for vejning.

 

 

Høstet 17/8/2008.

Resultater af alle 3 parceller (15% vand, 11,3% protein):

 

Direkte:          1160 kg=       83,60 hkg/ha

Thorit:            1060 kg=       76,64 hkg/ha

Disc:               1160 kg=       83,60 hkg/ha

 

 

Kommentarer:

Udbytteniveauet er overraskende højt. Ikke mindst i relation til det sene såtidspunkt.

Vurderet inden høst lignede det nærmere et niveau på 50-55 hkg/hektar. Stor kernestørrelse og en høj rumvægt er forklaringen.

Det er ligeledes overraskende af direkte og disc parcellerne ydede nøjagtigt samme udbytte. Der skal dog tages højde for at brovægten skifter i 20-kilos intervaller.

 

Resultaterne viser, at i et meget tørt forår og forsommer er det klart en fordel at røre så lidt som muligt ved jorden, når jordstrukturen ellers er i orden.

 

Det er meget overraskende, at direkte såning på trods af det lave plantetal gav et så højt udbytte. I den tørreste periode med 200 mm nedbørsunderskud var disse parceller tydeligt mere grønne end de øvrige. På dette tidspunkt kunne man ved at grave blot 10 cm ned tydeligt mærke fugtigheden, og jorden kunne trykkes sammen til en kugle. Dette var ikke muligt i de øvrige parceller.

I det meget tørre forår har det tydeligvis været en fordel med direkte såning, fordi der har været rigelige mængder vand til rådighed. Det vil måske ikke være en fordel i et vådt og køligt forår med regelmæssig regn i maj og juni.

 

Det er ligeledes tankevækkende og meget overraskende, at den dybe harvning ligefrem har medført et mindre udbytte. Jordstrukturen var ellers ikke dårlig i det opharvede, men det må forklares med tab af vand på grund af forøget fordampning. Parcellerne blev ellers tromlet 2 dage efter såning.

Det er ellers denne fremgangsmåde, der hidtil har været anvendt i praksis på ejendommen.

 

Der er problemer med at anvende denne minimale jordbearbejdning på vårbygarealer, som tilføres gylle ved nedfældning direkte i resterne af sennep. Selv om jordens bæreevne er meget høj, og der kun efterlades minimale spor, er der nok ikke tvivl om, at her bør der anvendes at tandharve for at løsne sporene.

Alternativt kan gyllen udbringes på vinterhveden, men det medfører desværre en ringere udnyttelse og flere lugtgener i forhold til nedfældning.

 

 

Parcel hvor der er sået direkte med tandsåmaskinen i de opretstående sennepstængler