Til hovedsidenRetur
Pløjning - tidsfaktor og økonomi  

 

Ofte fokuseres ikke så meget på tidsbesparelse, som på maskinomkostninger! Selvfølgelig hænger disse begreber sammen, men tidsbesparelsen er en vigtig faktor.

Jeg hører argumenter om, at det ikke er til at kombinere reduceret jordbearbejdning og fugtige vejrforhold om efteråret. Jeg vil modargumentere at for det første forsvinder vandet efter regnskyl hurtigt, når der er flere regnormegange i jorden, og desuden er kapaciteten så meget større, at man med større sindsro kan afvente tørvejr, hvor man med det konventionelle system simpelthen bliver nødt til at fedte sig igennem bygerne for at kunne nå at få sået rettidigt. Betingelserne i efteråret 2001 er helt ekstreme, og man kan mene at kritikerne får ret. Men så kan man med rette spørge: holder vi op med at dyrke hvede fordi der er arealer der endnu ikke er høstet? Ved reduceret jordbearbejdning kræves der blot en dags tørvejr med sol og vind mere end ved det konventionelle system for at man kan køre igen efter kraftig regn. I år har der ikke været disse pauser.

Mange kritikere og herunder også maskinkonsulenter argumenterer, at det er store og dyre maskiner der skal til for at praktisere reduceret jordbearbejdning, og arealet skal være 400-500 ha for at berettige investeringen!

Hvorledes kan de samme personer mene dette, når de tilsyneladende velsigner investeringer i en traktor i ½ mio. kr klassen og en plov til 100-250.000 kr.? Hertil kommer traktor til såsættet og et konventionelt såsæt.   Denne investering kan erstattes af et system med en enkelt traktor og et såsæt der måske, men ikke nødvendigvis, er dyrere end det konventionelle såredskab.

At der så går "maskinflip" i reduceret jordbearbejdning er en anden sag - nu kan stubharvning gøres mere og mere videnskabelig, og tungere og tungere og dyrere og dyrere! En 4 m. maskine kræver snart mere en 200 hk! Denne udvikling er jeg modstander af, da det underminerer fordelene ved reduceret jordbearbejdning.

Den maskinkombination, der er brugt i økonomiberegningerne man ofte ser, er også urealistisk. Her er anvendt et udgangspunkt med en enkelt traktor til både plov og såsæt. Sådan er virkeligheden ikke – her er der oftest tale om to store traktorer til henholdsvis plov og såsæt, og her er den store besparelse at kunne undvære den ene traktor, chauffør og plov!

Spørgsmålet om størrelsen af besparelser ved at undlade pløjning er mere komplekse end man umiddelbart skulle forestille sig.

Men lad os imidlertid gå ud fra eksemplet i skemaet nederst på siden:

  • Total areal: 250 ha, hvoraf der tilsås 200 ha om efteråret.
  • Kapacitet plov: 0,7 ha/time effektiv markkapacitet
  • Kapacitet kombisæt: 1,5 ha/time effektiv markkapacitet
  • (Kombisæt følger ploven ved vintersædssåning, og reduceres dermed i kapacitet til 0,7 Ha/t)
  • Såmaskine 3 m. til reduceret jordbehandling indkøbes til 200.000 kr. Kapacitet 2,2 ha/t – ingen kapacitetsreduktion pga. plov ved såning af vintersæd.

Der regnes med timeløn på 125 kr/t til alle opgaver

Som det ses i mine tal, er der umiddelbart tale om en besparelse i størrelsesordenen 600 kr/ha, hvilket stemmer meget godt overens med andre eksempler. Men det mest alvorlige er forskellen i mandetimer!

Det konventionelle system er begrænset af plovens kapacitet, og derved kommer det samlede antal traktor/mandetimer op på 570 timer i alt for at tilså 200 ha om efteråret! Det vil kræve 28 arbejdsdage a’ 10 timer effektivt!

Ved reduceret jordbearbejdning kan en enkelt traktor og mand klare jobbet, og samtidig stiger kapaciteten da der ikke er en begrænsende plov foran. Så kan arbejdet klares på 90 arbejdstimer, eller 9 dage a’ 10 timer!

I alt en forskel på 90 timers arbejde imod 570 timer!

Se det betragter jeg som en vigtig faktor!

 

Omkostninger ved konventionel såning
Årlig anvendelse: 250 ha

Værdi

Kr./time

Kr/ha

Pløjetraktor 130 Hk

400000

87

124

4 furet vendeplov

85000

48

69

Løn

125

178

Sliddele plov

45

65

Diesel

44

64

Såtraktor 130 Hk

250000

75

107

Kombiharve/såmaskine

65000

41

59

Løn

125

178

Sliddele såmaskine

11

15

Diesel

35

24

Total omkostning

800000

636

883

Omkostninger ved reduceret jordbearbejdning
Kapacitet: 2,0 ha/time

Værdi

Kr./time

Kr./ha

Traktor 130 Hk

400000

87

44

Såmaskine

200000

240

120

Løn

125

63

Sliddele såmaskine

40

20

Diesel

45

23

Total omkostning

600000

537

270

 

Sælges den den tidligere pløjetraktor, så spares både timeløn og afskrivninger, forrentning, sliddele, forsikringer! Selvom den ene traktor ikke sælges, forlænges levetiden betydeligt og driftsomkostningerne reduceres. Jeg har ikke medtaget den velkendte dyre stubharve i eksemplet. Jeg mener at man i de fleste situationer kan klare sig med en almindelig stubharve. I mit tilfælde trænger jeg alligevel til en fornyelse af den 15 år gamle harve. Og halmnedmuldning er ikke en ekstra omkostning i mit tilfælde, idet jeg altid har praktiseret 1-2 stubharvninger om efteråret. Jeg har kun haft dårlige erfaringer med at pløje den snittede halm fra korn ned uden forudgående nedmuldning.

Argumentet om, at der ikke er sikkerhed for at man kan så i et vådt efterår, kan jeg ikke tage alvorligt – dels på grund af den efter min mening stigende dræneffekt, men det skal være slemt hvis ikke man kan finde 90 timers tørvejr i september. Kan man ikke det, vil det absolut heller ikke være spændende at tilså konventionelt. Når det så endelig er tørt, er kapaciteten til gengæld også 3 gange højere!

Så kunne argumentet lyde "Køb en større plov!". Imidlertid vil en dobbelt så stor plov også kræve større mere trækkraft og en større traktor. Forrentning og afskrivning vil altså stige forholdsmæssigt meget mere uden at man alligevel når op på 3 gange højere kapacitet. Desuden vil lønudgifterne stadig være præget af systemet med to traktorer og chauffører.

I mit tilfælde spares de nævnte omkostninger og periodisk hjælp i efteråret. Desuden kan jeg slippe for en geninvestering i en traktor der ellers ville blive nødvendig inden for et par år.

Alt i kan der således accepteres et udbyttefald i størrelsesordenen 6-7 hkg/ha uden at nettoresultatet forringes.

Men mange erfaringer og forsøg viser tværtimod uændrede eller stigende udbytter. Efter den forestående høst, vil der foreligge mange nye spændende forsøgsresultater.