Det er et af de spørgsmål eller konstateringer der ofte høres. Og det er et relevant spørgsmål. fordi der naturligvis er visse udfordringer der skal håndteres.

Grundlæggende mener jeg at det er enten-eller om man pløjer eller ikke. Hvis man har brugt 4-5 år på at opbygge alle de velkendte fordele ved det pløjefri system i form af bedre jordstruktur, organisk materiale i overfladen, regnormegange, mikro- og makroporesystem, jævne marker, bedre afvanding og naturlig fjernelse af den gamle pløjesål, så vil det efter min mening være vanvittigt at bombe det tilbage ved at pløje et enkelt år.

Frøgræsmarken skal kunne omlægges uden pløjning. Og selvfølgelig kan det lade sig gøre - jeg har set det hos mange der ikke har pløjet i masser af år. Og nogle håndterer det ganske fint endda med at etablere hvede efter frøgræs - med eller uden harvning. Men hos mig og med mine maskiner er det stadig en ny udfordring og på eksperimentstadiet, og da jeg ikke kan være sikker på at få fjernet frøgræshalmen, skal det også være muligt at snitte halmen..

Grundlæggende mener jeg også, at flere stubharvninger i denne proces må accepteres. Tre stubharvninger balancerer med en pløjning rent tids- og omkostningsmæssigt. Hvis man har eksempelvis 30% frøgræs i sædskiftet og der høstes i to år, så er det 15% af arealet der skal omlægges hvert år. På den lille del af arealet kan jeg godt acceptere en eller flere stubharvninger ekstra, for netop at undgå at pløje og derved ændre systemet.

I "pløjetiden" var jeg nået til den konklusion, at det var bedst at pløje det hele ned. Snit halmen med mejetærskeren og derefter også snitte med en slagleklippper kørt diagonalt over marken, og herefter nedpløjning med jordpakker.

Dernæst var det også i det pløjede system slut med hvede efter frøgræs. Der var alt for mange gange det gik galt på grund af udtørring, fritfluer eller dårligt såbed. Derimod gav en vårbygafgrøde efter frøgræs ofte 4-6 Hkg mere i udbytte. Og så kunne vårbyg efterfølges af vinterhvede som stadig fik fordel af forfrugtsvirkningen.

Kan der pløjefrit etableres en afgrøde, som får en god start, så mener jeg der er potentiale for et merudbytte i forhold til vårbyg efter hvede etc. Den gode jordstruktur i den gamle frømark med mange porer vil være en god forudsætning, og næringsstoffer i nedbrydningsprodukterne fra den gamle frømark vil også være tilstede.

Følg marken igennem sæsonen herunder med billeder (klik for forstørrelse):

Mængden af halm i overfladen virker ret chokerende - og tanken om at her skal blive vårbyg uden pløjning kan godt virke ret fjern!

Denne gamle Marsk Stig stubharve er fin til at splitte græstørven med. Tandafstanden er 19 cm og der kan købes forskellig bredde spidser til den. Smalle er bedst i starten. Som efteredskab har den en spaderulleharve med to sektioner. Den er med til at ryste jord fra tuerne og splitte det yderligere. Første kørsel skal blot ridse i overfladen.

At sætte min Lemken Smaragd stubharve medfuld gennemskæring på marken her ville ende helt galt med en masse stor græstørv.

28. november blev marken harvet med fuld gennemskæring med Lemken Smaragd harven, og så håbede jeg at sprøjtningen havde virket, så der ikke ville komme genvækst i foråret.

Nogle steder lå der kerner på jordoverfladen.