Næringsstoffer i jordprofilen  (22.01.2002)

Resultater af egne jordanalyser

Til hovedsidenRetur

 


Fosforbalance ved planteavl

På mange landbrugsjorde er der intet behov for tilførsel af fosfor. Årsagen er den enkle, at rigelige mængder husdyrgødning tilført i mange år har bragt forsfortallene op på meget høje niveauer. Her er fosfor et problem, fordi der er mere end rigeligt af det i jorden.

På en ren planteavlsbedrift er der ofte også problemer med fosfor - fordi der er for lidt af det !

Fordi her ikke har været husdyr her på gården, så skal fosfor indkøbes i handelsgødning. Fordi det er vigtigt at holde på næringsstofferne i denne situation, har jeg anset det for vigtigt at snitte og nedmulde halm, og derved opnå en jordforbedrende effekt samt tilbageføre både kvælstof, fosfor og kalium til jorden.

På trods af disse indsatser og tilførsel af typisk 25 kg fosfor/ha/år til kornafgrøder, så har jeg nogle relativt lave analysetal der ligger i niveauet Pt 2,5 mange steder.

 


Reduceret jordbearbejdning og næringsstoffer

Når man snitter halmen og den senere nedpløjes, så er det indlysende at man fordeler halmen i en dybere jordprofil i forhold til kun at bearbejde de øverste 5-10 cm af jorden. Når halmen og dens nedbrydningsprodukter nedpløjes, så vil risikoen for at miste næringstoffer forøges, fordi man laver et drastisk indgreb i jordstrukturen og igangsætter en iltnings- og nedbrygningsproces om efteråret forud for vinteren og dens overskudsnedbør. Herved forøges risikoen for tab af næringsstoffer (kvælstof og især kalium som er meget letopløseligt). Det er velkendt, at en forårspløjning i stedet for efterårspløjning bevarer flere næringsstoffer i jorden, og i den forbindelse er det typisk kvælstof man har fokuseret på.

Som en naturlig videreførelse af de anerkendte forsøgserfaringer med forårspløjning, så er det også logisk, at man ved helt at udelade pløjning kan bevare endnu flere næringsstoffer i de øvre jordlag frem til foråret, hvor plantevæksten tiltager, og de kan udnyttes.

Det er også velkendt, at selvom kornplanter kan sende rødderne langt ned i jorden, så befinder langt den overvejende del af rodmassen sig i de øverste jordlag.

Forsøgene fra England og Østrig jeg har omtalt på disse sider, understøtter denne argumentation - de viser klart at udvaskningen reduceres kraftigt.

Andre tyske forsøg viser en kraftigere rodudvikling (både rodmasse og rodlængde) ved reduceret jordbearbejdning i forhold til konventionel pløjning. Dette har jeg også kunnet konstatere i foråret 2001, hvilket også er omtalt tidligere på disse sider (se foto til højre).


Egne analyser

Det var derfor naturligt for mig at undersøge, hvorvidt det var muligt at konstatere denne graduering i det øvre jordlag - det som jeg ikke længere kan kalde pløjelaget....

Derfor satte jeg to stokke på tilfældige steder i hver sin hvedemark.  Den ene har ikke været pløjet i to år (Pos B) og den anden er tilsået uden pløjning for første år (Pos. A). Halmen er snittet og nedmuldet. Desværre har jeg ingen tredie mark der er pløjet for sammenligningens skyld. Disse positioner skal følges med jordprøver i fremtiden.

Rundt om hver stok blev der den 15.december udtaget ca. 10 jordprøver, og fra hvert enkelt stik med jordspyddet blev der taget en jordprøve i 5 cm. dybde og en i 20 cm. dybde. Materialet fra hver dybde og hver position blev sendt til OK Laboratorium for jordbrug for analyse, og jeg har netop modtaget resultaterne.

Pos A har været stubharvet efter høst og igen kort inden såning. Pos B har kun været stubharvet samme dag marken blev tilsået.

 

 

Forskelle i rodudvikling forår 2001

Resultater af jordbundsanalyser i forskellige dybder ( 5 & 20 cm)

Pos. A Vinterhvede,1.år uden pløjning grovsand % finsand % silt % ler % humus %
jordtype JB 7 32,7 33,5 14,8 16,3 2,63
           
Prøvedybde Rt Pt Kt Mgt  
5 cm 7,4 2,8 13,1 3,1  
20 cm 7,6 2,2 10,1 3,1  
Difference: -0,2 0,6 3,0 0,0  

 

Pos. B Vinterhvede,2.år uden pløjning grovsand % finsand % silt % ler % humus %
jordtype JB 7 30,1 33,8 14,9 18,1 3,04
           
Prøvedybde Rt Pt Kt Mgt  
5 cm 6,7 2,8 16,7 6,6  
20 cm 6,6 1,9 10,6 4,9  
Difference: 0,1 0,9 6,1 1,7  

 

Det er altid en tilfredsstillelse at konstatere, at de teorier man opstiller også kan bekræftes ved en undersøgelse.

Jeg havde forventet at der var forskelle, men det overraskede mig meget, at der var så markante forskelle for fosfor og kalium. Især Pos. B hvor der er 6 enheders forskel (repræsenterer 150 kg kalium/ha!). At der næsten er identiske forskelle for fosfors vedkommende på et ellers næsten identisk niveau positionerne imellem, det er også spændende.

Og hvorfor der er stor forskel i magnesiumtallet i den ene position og ingen forskel i den anden? Skulle det være fordi vandringen af Mg++ foregår langsommere, og først giver sig til kende efter 2 år uden pløjning? Eller er det den modsatte forklaring, nemlig at Pos. B der ikke har været harvet lige efter høst har holdt bedre på Mg++ fordi jorden og halmen har ligget urørt i forhold til Pos. A der har været bearbejdet?

Det kan konkluderes: Hvis marken blev pløjet nu, ville forskellene naturligvis udjævnes.

Forskellene opstår sandsynligvis fordi:

1) Nedbrydningsprodukter fra afgrøderester fra forfrugten ikke er vendt rundt rent fysisk ved en pløjning og

2) måske fordi jordstrukturen ved RJ bevirker en bedre fastholdelse af næringsstofferne, samt at

3) eventuelle ikke-planteoptagede rester af gødning til forfrugten bevares i det øvre jordlag.

Hvordan ville analyser fra en pløjet parcel se ud? Hvis næringsstofferne herved var opblandet homogent i pløjelaget ved såning, ville man så kunne iagttage en modsat graduering på grund af nedvaskning i det våde efterår, således at der ville være færre næringsstoffer i overfladen i det pløjede?


Merudbytter

Skeptikere taler om, at der ved RJ kan accepteres et mindre udbyttetab på grund af de sparede omkostninger, og at man under gode betingelser kan holde udbytter på samme niveau som ved konventionel dyrkning.

Mine helt klare forventinger og målsætninger for reduceret jordbearbejdning har hele tiden været at vinde på både gyngerne og karusellerne! At opnå fordele både i form af reduceret tidsforbrug samt stigende udbytter (det lykkedes høst 2001). De stigende udbytter begrunder jeg blandt andet med følgende:

- der opbygges en bedre jordstruktur med flere regnorme og bedre rodudvikling
- bedre udnyttelse af næringsstoffer som nævnt og begrundet ovenfor
- halmnedmuldning, eventuelt kombineret med efterafgrøder, giver en bedre fastholdelse af kvælstof fra afgrøderester om efteråret og en til gengæld øget mineralisering af kvælstof om foråret (fotos herunder). Det giver reelt en netto kvælstofgevinst i en tid med gødningsnormer, der ikke sikrer optimale kvælstofmængder til afgrøderne.

 

Fotos med gulfarvning om efteråret af RJ delen på grund af N-fiksering (29.10.2000), og den omvendte situation om foråret hvor der frigives kvælstof til gavn for afgrøden.

Reduceret

Pløjet

29.10_mark3_skillelinie2.JPG (43069 bytes)

0705-skillelinie.JPG (97697 bytes)