Pløjefri dyrkning

Forsøg, nyt, kommentarer mm.

 

Til hovedsidenRetur(Klik på illustrationerne for forstørrelse)

26. november 2004

 

Resultater fra forsøg med pløjefri dyrkning hos Patriotisk Selskab

Patriotisk Selskab afholdte i efteråret 2003 en demonstration af såteknikker. Der blev vist ni forskellige såmaskiner og de arbejdede i tre forskellige stubbearbejdningsssystemer. Herved blev tingene kombineret på en måde, som mange måske ikke umiddelbart ville gøre det i praksis. Og det viste også en del overraskende resultater, selvom udbytteforskellene ikke var signifikante. Eksempelvis klarede en Horsch Airseeder sig dårligst sammen med en Horsch Flachgrubber! En Væderstad såmaskine klarede sig bedre med en stubharvning udført af en Hankmo harve end den gjorde sammen med Væderstad Carrier!

Det glæder mig, at Lemken Saphir med rotorharve såsættet (dobbeltdisk skær som Solitair maskinen, men med radsåmaskine) klarede sig rigtigt godt. Især sammen med forudgående jordbearbejdning med en Hankmo harve. Jeg havde så gerne set dens præstationer sammen med en stubbearbejdning udført af en Lemken Thorit, en Køckerling Vario eller Amazone Centaur stubharve. Det er de tre stubharver, som jeg mener er de mest velegnede på markedet i dag.

Endelig er det tilfredsstillende at konstatere, at i forsøgsserien med Hankmoharvning (god indblanding af halm/jord) klarede alle såmaskintyper sig bedre end plov+rotorharve.

Det er vigtigt at bemærke, at jorden havde været dyrket pløjefrit i de forudgående 2 år! Skeptikere overfor pløjefri dyrkning (som eksempelvis LandboCentrum) vil jo netop hævde, at der ville være dannet en "harvesål" efter efter par år uden plov. Hvis det var tilfældet, skulle ploven jo netop fremtræde med et stort merudbytte, fordi denne sål blev brudt!

Endvidere er der faktisk et argument for at ploven skulle vinde: Efter nogle års pløjefri dyrkning, er der allerede opbygget en pulje af organisk materiale i jordoverfladen, herunder også med indhold af kvælstof. En meget stor del at dettte frigøres og omsættes ved iltningen, når den pludselig pløjes. Derfor vil jeg mene, at der oftest vil være merudbytter ved at pløje jord der har været dyrket pløjerfirt i nogle år. Men dette er kortvarigt, og svarer jo til at "tisse i bukserne når det er koldt..."

I serien med Carrier harvning, var situationen anderledes - her klarede ploven sig bedst. Jeg har ikke været imponeret af de nye disc-harver, som Carrier repræsenterer. På overfladen ser det meget godt ud, men gennemskæringen er ikke jævn. Undersøger man jorden, vil man se at der efterlades striber af ubearbejdede toppe imellem skiverne. Det var en stor overraskelse for mig at konstatere, at selv Lemken Rubin, som har nogle meget hule og skråtliggende skiver somr jeg troede skar rent igennem, den også efterlader disse render. Typernes arbejdsdybde er begrænset, og jeg tror det giver alvorlige problemer at komme i jorden et tørt efterår som eksempelvis august 2003 forud for såning af vinterraps.

Men gå selv ind på Patriotisk Selskabs sider og studer resultaterne nærmere: klik her

 

 

 

Undgå pløjefri dyrkning !

Det var stort set budskabet på årets planteavlsmøde hos Landbocentrum 25/11/2004!

Der er jo sådan set ikke noget nyt i LandboCentrums generelle holdning til pløjefri dyrkning. Fred være med det. Landmænd der ønsker seriøs rådgivning om denne dyrkningsmetode flytter sig så bare andre steder hen og finder den relevante rådgivning i stedet.

Der fokuseres meget på deres 5-årige fastliggende forsøg. Kæphesten er harvesål, som overføres til en generel advarsel.

Det er muligt at det er noget af forklaringen - men det er altså ikke hele sandheden. Jeg har været med til at tilså parcellerne i 4 år, og hvert år har jeg påpeget en elendig halmhåndtering. Og nu er det altså sådan, at snitning, spredning og indarbejdning af halm er alfa & omega for succes med pløjefri dyrkning. Jeg har dokumenteret eksemplerne med halmdynger i såbedet flere gange på mine sider her. Hver gang jeg har kritiseret har jeg fået at vide, at det er sådan tingene praktiseres rundt omkring.

Et par eksempler:

Discountløsningen har i flere tilfælde givet højere udbytte end de egentlige såede pløjefri parceller. Hvorfor?

- Til høst 2003 (hvede) var argumentet at discountløsningen havde givet højere udbytte end de andre pløjefri parceller, fordi der var harvet en gang ekstra i denne parcel. Herved skulle harvesålen være brudt. Det stemmer ganske enkelt ikke! Den anvendte harve havde jo kørt med samme indstilling til den ekstra harvning, så hvorledes kan den så pludselig komme ned i 15-20 cm og bryde en harvesål? Nej - det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre. Svaret er, at der ganske enkelt var sket en bedre indarbejdning af den elendigt snittede halm i denne parcel på grund af den ekstra harvning - og derved var etableringen bedre.

- Til høst 2004 (vinterraps) kunne resultaterne vise, at discountløsningen igen havde givet højere udbytte end de andre pløjefri parceller.

Imidlertid var det tydeligt for mig da jeg såede mine parceller, at discountforsøget, som var naboparcel, var meget bedre opharvet. Det var jo netop harvet en gang ekstra for at indarbejde det spredte såsæd. Her var halmen bedre fordelt. I mine parceller var der meget ujævnt og hoppende at køre, og det var tydeligt, at rapsfrøene de fleste steder blev placeret i lommer af halm. Det har helt sikkert resulteret i for dårlige fremspiringer og lave plantetal.

I discountdelen blev frøene bredspredet, og der blev sået (alt for) høj udsædsmængde for at kompensere. Men denne udsædsmængde kompenserede for det for lave plantetal i Horsch, Lemken og JD parcellerne. Derfor var udbytterne 4 hkg højere i discount delen. Hvorfor skulle udbyttet ellers være højere? Der er ikke harvet dybere, og derved er ingen harvesål brudt op! Der er derimod harvet en gang ekstra, og det er forklaringen.

Havde betingelserne derimod været i orden i de øvrige parceller, så ville deres korrekte plantetal (40-50 planter/m2) have medført højere udbytte end i discount forsøget, hvor det optimale udbytte helt sikkert ikke blev ramt på grund af alt FOR høje plantetal (vist nok 12 kg udsæd/ha!).

Om det så havde ydet højere udbytte end de pløjede i denne situation, skal jeg ikke spå om.

Til hovedsidenRetur