Den 11-13.februar repræsenterede jeg FRDK til årsmødet i den europæiske fællesorganisation ECAF (European Conservation Agriculture Federation), som i år foregik i Helsinki, Finland. Værter var den finske organisation FINCA. Her mødes vi fra hele Europa og udveksler erfaringer og præsenteres for det sidste nye indenfor CA (Conservation Agriculture eller "konserverende landbrug"), en dyrkningsform som ligger langt fra noget med stubharver der arbejder i 25 cm!

I Finland dyrkes 20% af arealet med direkte såning. Ægte direkte såning (No-Till) uden jordbearbejdning. Vi blev præsenteret for maskinerne der anvendes:

		Great Plains er en spændende maskine.  Den lægger både  gødning og såsæd ned i samme rille. Skærene er dobbeltskive typen, og de kører meget tæt på hinanden. Great Plains har forøvrigt en 9 meter udgave, som kun er 3 m i transportbredde. Den vil være meget velegnet til CTF og direkte såning i 3x9 meter bredder. Prisen er desuden særdeles attraktiv. De rillede skiver åbner sårillen og skærer igennem planterester. Her ses de fjederbelastede skiver forrest. Det er løsningen ved direkte såning i kraftige efterafgrøder.
		Krause er en ukendt maskine i Danmark. Den udstillede maskine var udlånt af en lokal landmand. Den arbejder også med et rillet åbnerskær.
		Tume såmaskiner var engang på det danske marked. Nu ser vi dem ikke mere. Her er en særdeles kraftig udgave. Der er dybdestyrehjul foran og såskærene, og allersidst er der store kraftige bærehjul med traktormønster. Også denne maskine har gødningstildeling i sårillen. Noget der har været diskuteret er hvor meget N der kan tilføres før det koster udbytte. I laboratorieforsøg har man målt tab, men i praksis skal der ret store mængder til, før der sker skader.
		En anden spændende maskine er VM seeder. Umiddelbart ligner den en anden og meget velkendt maskine, men den er helt anderledes. Hver såenhed er selvstændigt ophængt, og følger et dybdestyringshjul (som kan have flere forskellige udformninger). Det er en dobbeltskive maskine, og der placeres gødning i samme rille (altså ikke nogen overflødige ekstra skiver og lejer til særskilt gødningsplacering- der kommer jo en dag, hvor skidtet er slidt op og skal skiftes!) Maskinen er en ægte direkte såmaskine. Lejerne er særdeles kraftige at se på, og hvis den kan så i de stenfyldte jordtyper i Finland, så kan den også i DK. Frøsåkasse er standard og integreret. Hvis alt går efter planerne, kommer den og sår direkte i kraftig efterafgrøde her hos mig på en demo.
		Voldsomt grej fra Brasilien. Her ved de nok, hvad der skal til for at No-till virker! I hele Sydamerika er de plove man kan finde nogle som står og ruster op. Det med ploven har de fundet ud af ikke duer for lang tid siden. Semeato er tungt grej. Over 5 tons for en 3 meter udgave. Men kraftig og slidstærkt grej. Skiverne er lavet af noget ekstremt stål og de har en særdeles lang levetid. Stål har de nemlig også forstand på i Brasilien. Semeato har droppet det rillede åbnerskær (TD står egentlig for tripple-disk). De meget skarpe skiver skærer let igennem efterafgrøder. Dybden styres af en kraftig stålkrans på siden af et af skiveskærene. Maskinen har også gødningstilførsel i dobbeltskiverne.
De viste maskiner virker meget solide i deres opbygning. Lejer og skiveskær samt skærtryk er noget helt andet end det man ser på mange af de maskiner der vælter frem i øjeblikket i Danmark. Lejernes levetid angives at være imponerende i følge det jeg hører. Det er en særdeles spændende dimension, at de kan så uden ret meget påvirkning af jordoverfladen. Derved fremprovokeres der heller ikke ret meget ukrudt. Fra England har jeg læst om en landmand, der praktiserer No-till, og som påstod, at problemerne med græsukrudtet nu var langt mindre, fordi ukrudtsfrøene lettere gik til grunde på jordoverfladen, end når de blev begravet af harve eller plov. På den anden side må jeg også påpege, at i det nordlige USA og Canada, hvor no-till længe har været særdeles udbredt, der kører der næsten kun tandsåmaskiner! Og hvorfor mon det? Jeg tror at svaret er at de er langt billigere i drift og kræver mindre tid, når de så endelig skal serviceres.	Jeg har selv et dilemma: tandsåmaskinen er det mest enkle der findes, og gødningsplacering er uovertruffen. Den er billig i drift. Det er et helvede at skifte lejer og skiveskær på en dobbeltskive maskine med 12,5 cm rækkeafstand! (Ingen plads - har prøvet). De ser så flotte og indbydende ud  Agritechnica, men der kommer en dag... Mange af de modeller vi ser i DK af skiveskærsmaskiner drukner i roterende lejer og ekstra skiveskær til placering af gødning (med mindre det er som de ovennævnte maskiner). Men når jeg vil så direkte i en gammel og vel at mærke meget kraftig efterafgrøde, så slæber det i tandsåmaskinen. Måske skal man bare acceptere, at efterafgrøden i de ekstreme og få situationer blot skal afpudses og knuses når det er frostvejr.	Professor Tebrügge, tidligere professor ved Justus von Liebig universitetet i Giessen, ses her til venstre. Tebrügge er nu gået på pension, men er atadig meget aktiv indenfor den tyske organisation GKB og i ECAF. Han er en af pionererne bag forskningen i reduceret jordbearbejdning og direkte såning. Han har arbejdet med emnet i over 30 år, og de forsøg han oprindeligt anlagde er nu sikret bevillinger, så de fortsætter i årene fremover. I midten ses Bjarne Wretdal, eksportchef i VIESKAN METALLI, som fremstiller VM såmaskinerne. Bjarne er med i bestyrelsen i den finske organisation FINCA. Til højre ses professor Gottlieb Basch fra Portugal. Han har i flere år være præsident for ECAF, men har nu overladt posten til en anden. Han har stor international viden om Conservation Agriculture.